Afgørelse om afvisning af dækning for brandskade på flygler og klaver under privat indboforsikring

Klageren havde en privatforsikring i Købstædernes Forsikring GS og klagede over, at selskabet afviste dækning for en brandskade på seks flygler og et klaver til en værdi af 537.000 kr. Selskabet afviste dækning, da de mente, at der var tale om genstande med erhvervsmæssigt tilsnit, og at det ikke var rimeligt at antage, at klageren privat ejede så mange musikinstrumenter.

Klageren anmeldte skaden den 21. april 2010, hvor han oplyste, at instrumenterne var totalskadet ved en brand i en opbevaringshal. Han fremlagde en faktura fra sit holdingselskab til sig selv som dokumentation.

Selskabet fastholdt afvisningen efter et møde med klageren og efter at have talt med politiet og vurderet kontoudtog. De begrundede afvisningen med, at instrumenterne var opbevaret hos et firma i 1-1½ år og skulle til Polen for renovering inden salg. Selskabet mente ikke, at klageren med rimelighed kunne begrunde privat ejerskab af syv klaverer og flygler, og de kunne ikke identificere betalinger for instrumenterne på klagerens konti. Selskabet tillagde ikke de fremlagte fakturaer værdi.

Mægleren kritiserede selskabets afgørelse og anførte, at klageren havde dokumenteret købet af flyglerne, og at betalingens form var uden betydning. Mægleren henviste til, at klageren ifølge forsikringsvilkårene havde ret til midlertidigt at opbevare effekter uden for sit forsikringssted. Mægleren anførte endvidere, at der ikke var nogen begrænsning i, hvor store værdier kundernes private indbo måtte udgøre af forsikringssummen.

Selskabet fastholdt afgørelsen.

I forbindelse med klagen til Ankenævnet udarbejdede selskabet en skaderapport. Det fremgik heraf, at klageren var medejer af det firma, der opbevarede instrumenterne, og at ejendomsretten til instrumenterne var overgået til klagerens holdingselskab som sikkerhed for kapitalindskud. Det fremgik også, at klagerens revisor havde gjort ham opmærksom på problematikken ved, at holdingselskabet ejede et varelager, hvorefter klageren "solgte" instrumenterne til sig selv som privatperson. Taksatoren anførte, at der ikke var sket en egentlig betaling for instrumenterne, og at betalingen skulle betragtes som kapitalindskud i firmaet.

Taksatoren fik oplyst, at instrumenterne skulle til Polen for at blive renoveret, og at det påhvilede kunderne at forsikre opbevarede effekter. Taksatoren anbefalede at afvise erstatning og henvise til flygelforretningens erhvervsløsøreforsikring.

Taksatoren anførte, at klageren havde en stor interesse i at skyde penge i firmaet for at beskytte sin investering, og at det ikke virkede troværdigt, at man lod så store værdier opbevare uden en skriftlig aftale. Taksatoren mente, at klageren og firmaet efter skaden havde forsøgt at konstruere et ejerskab af de ødelagte instrumenter til klageren for at opnå forsikringsdækning.

Selskabet fastholdt sin afgørelse med henvisning til, at der var tale om erhvervsmæssigt løsøre.

Nævnet fandt, at det henset til de beskadigede genstandes omfang, værdi og placering på skadetidspunktet samt det oplyste i skaderapporten, ikke kunne kritiseres, at selskabet ikke anså de brandskadede instrumenter som værende privat indbo, og følgelig havde afvist dækning. Derfor fik klageren ikke medhold.