Nordea Pension: Standsning af invalidepension grundet manglende dokumentation for nedsat erhvervsevne

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der klager over, at Nordea Pension er stoppet med at udbetale invalidepension og præmiefritagelse fra 1. juli 2010. Selskabet begrunder standsningen med, at klagerens erhvervsevne ikke er nedsat i tilstrækkelig grad.

Sagens omstændigheder

• Klageren, født i 1979, er uddannet socialpædagog og sygemeldt siden 28. august 2008 på grund af kronisk svimmelhed.
• Nordea Pension tilkendte klageren helbredsbetingede ydelser fra 1. december 2008, men stoppede udbetalingerne fra 1. juli 2010.
• Kommunen afslog førtidspension med henvisning til, at klageren fortsat havde mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet med de relevante skånehensyn.
• Selskabet har indhentet diverse lægelige og kommunale sagsakter til vurdering af klagerens erhvervsevne.

Parternes argumenter

• Klageren gør gældende, at hendes erhvervsevne ikke har ændret sig til det bedre, og at selskabet derfor skal genoptage udbetalingerne.
• Selskabet fastholder, at klagerens generelle erhvervsevne ikke er nedsat til halvdelen eller mere. Selskabet lægger vægt på en speciallægeerklæring fra en psykiater, der konkluderer, at klageren simulerer. Selskabet henviser også til kommunens afslag på førtidspension og en neurologisk undersøgelse, der ikke fandt nogen konkret forklaring på svimmelheden.

Dokumentation

Sagen indeholder en række lægelige erklæringer og vurderinger, herunder:

• Generel helbredsattest fra klagerens praktiserende læge.
• Speciallægeerklæring fra en øre-næse-halsspecialist.
• Psykiatrisk speciallægeerklæring, der konkluderer, at klageren simulerer.
• Udtalelse fra klageren vedrørende den psykiatriske speciallægeerklæring.
• Neurologisk undersøgelse.
• Distriktspsykiatrisk journal.
• Psykologisk vurdering fra Dansk Krisekorps.
• Journal fra hospitalets øre-næse-halskirurgiske afdeling.
• Psykologfaglig udtalelse.
• Journal fra en neurokirurgisk klinik.
• Kommunal arbejdsevnevurderingsjournal.

Nævnet fandt, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat i dækningsberettigende grad, og at selskabet derfor var berettiget til at stoppe udbetalingerne efter 18 måneder, som angivet i forsikringsbetingelserne. Derfor fik klageren ikke medhold.