Sag om udvidet ejerskifteforsikring: Ulovlig rørinstallation og rustne rør

Sagens omstændigheder

Klageren havde tegnet en udvidet ejerskifteforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S og klagede over selskabets behandling af to forhold:

• Ulovlig rørinstallation
• Rustne og gennemtærede rør i husets rørinstallation

Ejendommen blev overtaget af klageren den 1. februar 2003. Tilstandsrapporten fra 2002 beskrev ejendommen som et enfamilieshus bestående af to bygninger, hvoraf badeværelset på 1. sal ikke var færdiggjort og ikke fremgik af BBR.

Af købsaftalen fremgik det, at klageren havde fået et nedslag i købesummen på 45.000 kr. plus 15.000 kr., hvoraf de 15.000 kr. var øremærket til materialer til badeværelset på 1. sal, som sælger skulle færdiggøre.

Klagerens påstande

Klageren anmeldte i 2009, at der var konstateret en ulovlig rørinstallation i forbindelse med udskiftning af gulv i badeværelset i stueetagen. Klageren mente, at Topdanmark skulle dække omkostningerne til genopretning, således at klageren blev stillet, som om skaden ikke var sket, jf. forsikringsvilkårene.

Klageren anførte desuden, at rørene i huset var af nyere dato og allerede rustne og gennemtærede, hvilket skyldtes en blanding af kobber- og jernrør. Klageren mente, at Topdanmark var forpligtet til at dække udskiftningen af de rustne rør.

Klageren ønskede svar på en række spørgsmål vedrørende dækning af skader, erstatningsopgørelse, genbesigtigelse, synlige rørinstallationer, kobberrør, nedrivning og genopførelse af vægge samt juridisk bistand, jf. Forsikringsaftaleloven § 32.

Selskabets bemærkninger

Topdanmark anførte, at der gik lang tid før anmeldelsen af den dårlige vandkvalitet, og at klageren ikke havde sandsynliggjort, at den dårlige vandkvalitet skyldtes forhold ved vandrørene og ikke vandværkets vandforsyning. Selskabet henviste til, at sælger havde beboet ejendommen i 10 år uden gener med vandkvaliteten.

Topdanmark anførte endvidere, at klageren var i gang med en omfattende renovering og havde fået omlagt rørsystemet uden at kontakte selskabet. Selskabet tilbød at erstatte en lovliggørelse af vandinstallationen, men mente, at erstatningsopgørelsen skulle tage hensyn til klagerens planlagte renovering og et eventuelt fradrag for slid og ælde.

Topdanmark mente ikke, at sagen var så kompliceret, at det var nødvendigt for klageren at få betalt rådgiverbistand.

Ankenævnet kunne ikke afgøre sagen, da en afgørelse krævede bevisførelse ved domstolene, hvilket ikke kan ske for nævnet, jf. § 4, stk. 1, i nævnets vedtægter.