Uenighed om fastsættelse af méngrad for skulderskade efter faldulykke

En kvinde, der er dækket af en ulykkesforsikring hos Codan Forsikring A/S, klager over selskabets fastsættelse af hendes varige méngrad til 5 % efter en faldulykke.

Sagens baggrund og forløb

Den 7. januar 2009 faldt klageren på grund af glat føre og pådrog sig en skade på venstre skulder og arm. Hun oplever vedvarende smerter og har modtaget fysioterapi. Klageren, der arbejder som sekretær, er særligt generet af en snurrende fornemmelse i de tre midterste fingre på venstre hånd, hvilket forværres ved computerarbejde.

Parternes påstande

Klageren kræver méngraden forhøjet, da hun mener, at de 5 % ikke i tilstrækkelig grad afspejler hendes daglige gener, herunder den snurrende fornemmelse i fingrene, som påvirker hendes arbejde og privatliv.

Selskabet fastholder sin afgørelse på 5 %. Vurderingen er baseret på en funktionsattest fra klagerens egen læge samt en senere ortopædkirurgisk speciallægeerklæring. Selskabet henviser til Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel, punkt D.1.5.2, som dækker daglige, belastningsudløste smerter og let nedsat bevægelighed. Selskabet anfører, at vurderingen er rent medicinsk og i overensstemmelse med de objektive fund.

Speciallægeerklæring

Speciallægeerklæringen fra juli 2010 konkluderede, at klageren lider af kronisk inflammation i senerne i venstre skulder. Tilstanden blev vurderet som stationær. Undersøgelsen viste følgende bevægelighed i skuldrene:

Efter en samlet gennemgang af sagen fandt Ankenævnet ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse om at fastsætte méngraden til 5 %. Nævnet understregede, at fastsættelsen af en méngrad er en udelukkende medicinsk vurdering. Denne vurdering tager ikke hensyn til de specifikke gener og begrænsninger, som den skadelidte oplever i sit daglige liv eller i forbindelse med sit arbejde som sekretær.

Nævnet bemærkede, at spørgsmålet om méngradens størrelse, i henhold til forsikringsbetingelsernes Fællesbetingelser for Codans Ulykkesforsikring pkt. 25, kan indbringes for Arbejdsskadestyrelsen for en vejledende udtalelse. Nævnet fandt dog ikke anledning til at forelægge sagen for Arbejdsskadestyrelsen.

På denne baggrund fik klageren ikke medhold i sin klage.