Stadfæstelse af dom vedrørende overtrædelse af færdselsloven

Sagen omhandler en anke fra Den Militære Anklagemyndighed mod en tiltalt, der i byretten var dømt for overtrædelser af færdselsloven. Anklagemyndigheden påstod domfældelse efter anklageskriftet, men var enig i bødefastsættelsen. Tiltalte påstod stadfæstelse af byrettens dom.

Sagens Forløb og Baggrund

Sagen udspringer af en episode, hvor tiltalte kørte bil med en åben skydedør, hvilket resulterede i, at to passagerer, herunder den forurettede (F), faldt ud af bilen under et venstresving. Den forurettede afgik ved døden som følge heraf.

Personundersøgelse

Til brug for ankesagen blev der foretaget en personundersøgelse den 11. september 2012 i henhold til Retsplejeloven § 808. Undersøgelsen konkluderede, at tiltalte var egnet til at modtage en helt eller delvist betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Hvis en betinget dom blev idømt, anbefaledes det alene, at der tilknyttes vilkår om prøvetid.

Forklaringer i Landsretten

I landsretten afgav tiltalte, Vidne 1 og Vidne 2 supplerende forklaringer, der i det væsentlige stemte overens med forklaringerne i byretten. Vidne 3's forklaring fra byretten blev dokumenteret i medfør af Retsplejeloven § 923.

• Tiltaltes forklaring: Tiltalte forklarede, at han ikke følte sig beruset og var stoppet med at drikke tre timer inden kørslen. Han opfattede, at den forurettede (F) og Vidne 1 var kommet ind i bilen, og at døren ville blive lukket hurtigt. Han mente ikke, at kørslen var årsagen til, at F og Vidne 1 faldt ud. Han beskrev svinget som blødt og hastigheden som lav (under 15 km/t). Tiltalte udtrykte, at F's død har påvirket ham meget, og han går til psykolog.

• Vidne 1's forklaring: Vidne 1 forklarede, at F ikke sad ordentligt på sædet, men lå oven på ham og holdt fast. Han mente ikke, at bilens hastighed eller svingning var årsagen til faldet. Han beskrev situationen som to fulde mennesker, der „moslede“ på bagsædet, hvilket hindrede døren i at blive lukket. Han oplevede ikke igangsætningen som risikofyldt.

• Vidne 2's forklaring: Vidne 2 fornemmede, at F og Vidne 1 faldt ud, selvom de ikke var i hans synsvinkel. Han bekræftede, at det ikke var ham, der bad tiltalte stoppe bilen, og at det ikke er en del af Frømandskorpsets træning at springe ind i biler i fart, selvom han selv havde gjort det mange gange før.

Landsretten lagde til grund, at alle tilstedeværende i bilen, herunder tiltalte, var spirituspåvirkede. Det blev også lagt til grund, at det i forsvaret ikke er ualmindeligt at køre med en åbentstående skydedør.

Landsrettens Vurdering af Hændelsesforløbet

Retten fandt, at den forurettede (F), som havde en alkoholpromille på 1,71, i spøg tog fat i og tumlede rundt med Vidne 1, hvilket hindrede lukning af bildøren. Tiltalte startede kørslen i et roligt tempo, og kort tid herefter faldt F og Vidne 1 ud af skydedøren under et venstresving ved en hastighed på ikke over 15 km/t. Landsretten kunne ikke lægge til grund, at svingningen var skarp eller hasarderet.

Flertallets Afgørelse (5 voterende)

Et flertal af dommerne fandt, at tiltalte havde udvist manglende agtpågivenhed ved at sætte bilen i gang uden at sikre, at dørene var lukkede. De vurderede dog, at hovedårsagen til, at Vidne 1 og F faldt ud af bilen, var F's betydelige beruselse og tumlen rundt med Vidne 1, hvilket medførte, at Vidne 1 mistede balancen. Flertallet fandt, at tiltalte ikke havde handlet med en sådan uagtsomhed, at det – sammenholdt med F's betydelige egen skyld – kunne føre til domfældelse for overtrædelse af Straffeloven § 241 (uagtsomt manddrab).

Mindretallets Afgørelse (1 voterende)

En enkelt dommer fandt, at F's egen skyld ikke kunne opveje den uagtsomhed, som tiltalte havde udvist, og stemte derfor for at finde tiltalte skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 241.

Landsrettens Endelige Dom

Dommen blev afsagt efter stemmeflertallet. Alle voterende tiltrådte, at tiltalte ikke ved sin kørsel havde tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. Færdselsloven § 125, stk. 1, nr. 1.

I overensstemmelse med parternes samstemmende påstand stadfæstede Landsretten byrettens dom vedrørende bødestraffen og forvandlingsstraffen herfor. Det blev ligeledes tiltrådt, at der var sket en betinget førerretsfrakendelse som bestemt ved byrettens dom.

Thi kendes for ret: Byrettens dom i sagen mod tiltalte stadfæstes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.