Landsrettens dom vedrørende forbrydelser mod offentlig myndighed og færdselslovgivning – strafnedsættelse

Sagens Baggrund

Første Instans

Sagen blev oprindeligt afgjort af Retten i Holstebro den 8. december 2011.

Ankebehandling

Procesbevillingsnævnet meddelte den 3. april 2012 tilladelse til at anke dommen til Vestre Landsret.

Parternes Påstande

Tiltaltes Påstande

Tiltalte påstod frifindelse, subsidiært formildelse. For landsretten bestred tiltalte desuden erstatningspligten og opgørelsen af erstatningsbeløbet, specifikt vedrørende et beløb svarende til momsen.

Anklagemyndighedens Påstande

Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af byrettens dom. For landsretten påstod anklagemyndigheden endvidere, at forhold 3 skulle henføres under bekendtgørelse nr. 324 af 4. juli 2006 om brug af sikkerhedsseler m.v. § 9, jf. § 2, stk. 1, 2. punktum, vedrørende kørsel uden medbragt lægeerklæring. Tiltalte protesterede mod denne nye tiltale for landsretten.

Forklaringer

Tiltaltes Forklaring

Tiltalte forklarede supplerende, at han udvandrede til Finland i 1993 og senere bosatte sig i Tyskland, hvor han blev registreret som indehaver af en attest om fritagelse for at anvende sikkerhedssele. Han oplyste politiet, at han kun havde en udenlandsk lægeerklæring med sig og havde både en finsk og en tysk lægeerklæring i bilen. Han mente, at hans reaktioner skyldtes risiko for vejrtrækningsproblemer og hjertestop, og at politiet burde have lyttet mere til hans forklaring om helbredsmæssige forhold.

Politiassistenternes Forklaringer

• Politiassistent Vidne 1 forklarede supplerende, at tiltalte sagde, at han ikke havde den tyske lægeerklæring med, og at politiet ikke forstod tysk. Vidnet oplyste, at hvis tiltalte havde vist en tysk lægeerklæring, ville den være blevet respekteret. Tiltalte var meget genstridig, og anholdelsen skete med henblik på betaling af en bøde for at køre uden sikkerhedssele.
• Politiassistent Vidne 2 forklarede supplerende, at tiltalte havde det ene ben mod førersædet, men ikke foretog egentlige spark.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Forhold 1: Modstand mod Anholdelse

Landsretten fandt det bevist, baseret på politiassistenternes forklaringer, at tiltalte modsatte sig anholdelsen ved at fægte med armene og stemme imod. Dette blev anset for en overtrædelse af Straffeloven § 119, stk. 3. Retten bemærkede, at der ikke var grundlag for at fastslå, at anholdelsen var et uforholdsmæssigt indgreb, jf. Retsplejeloven § 755, stk. 4.

Forhold 2: Skade på Sæde

Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse for, at tiltalte var skyldig i forhold 2, som omhandlede skade på et sæde.

Forhold 3: Manglende Lægeerklæring

Landsretten bemærkede, at ændringen af tiltalen for landsretten i forhold til byrettens tiltale ikke var omfattet af Retsplejeloven § 917, stk. 1, jf. [Retsplejeloven § 836]. Der var derfor ikke grundlag for domfældelse i dette forhold, og landsretten frifandt tiltalte for forhold 3.

Dommens Resultat

Strafudmåling

Straffen blev fastsat efter Straffeloven § 119, stk. 3 og Straffeloven § 291, stk. 1 til 8 dagbøder à 600 kr. med en forvandlingsstraf af fængsel i 8 dage.

Erstatningsansvar

Tiltalte blev fundet erstatningsansvarlig for skaden på sædet i overensstemmelse med domfældelsen i forhold 2. Landsretten tiltrådte dommens afgørelse om erstatning, herunder pligten til at betale et beløb svarende til momsen af reparationsudgifterne.

Sagsomkostninger

Statskassen skulle betale sagens omkostninger for landsretten.

Betalingsfrist

Erstatningen skulle betales inden 14 dage.

Med de anførte ændringer stadfæstede landsretten byrettens dom.