Sag om dækning af erhvervsevnetab under autoulykkesforsikring

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der har en autoulykkesforsikring i GF-Forsikring A/S og påstår, at forsikringen dækker erhvervsevnetab. Selskabet har udbetalt erstatning for varigt mén baseret på Arbejdsskadestyrelsens fastsatte méngrad, men afviser yderligere udbetaling for erhvervsevnetab.

Sagens omstændigheder

• Arbejdsskadestyrelsen fastsatte forsikringstagerens méngrad til 30 % og erhvervsevnetab til 65 % efter en ulykke i 2007.
• Forsikringstageren henviser til forsikringsbetingelsernes pkt. 3.2, hvoraf det fremgår, at der udbetales invaliditetserstatning, når et ulykkestilfælde har medført forringelse af arbejdsevnen for livstid.
• GF Forsikring afviser kravet med henvisning til, at forsikringsdækningen alene skal udmåles i forhold til den fastsatte méngrad på 30 %, og henviser til U2000.50H og kendelse AK72.746.

Parternes argumenter

• Forsikringstagerens advokat argumenterer for, at forsikringen dækker erhvervsevnetab, da forsikringsbetingelserne udtrykkeligt dækker tab af arbejdsevne. Advokaten anfører, at de sager, forsikringsselskabet henviser til, omhandlede forsikringer, hvor betingelserne henviste til den medicinske invaliditetsgrad (méngraden) og Sikringsstyrelsens méntabel.
• Advokaten henviser til Erstatningsansvarsloven § 4, stk. 1, og Erstatningsansvarsloven § 5, stk. 1, og fremhæver, at forsikringsbetingelserne i den aktuelle sag henviser til erhvervsevnetabet og ikke méngraden.
• GF Forsikrings advokat anfører, at det med tilstrækkelig klarhed fremgår af forsikringsbetingelserne, at erstatningen fastsættes på grundlag af den medicinske invaliditet. Selskabet henviser til Højesterets dom i U2000.50H, hvor Højesteret tog stilling til spørgsmålet om dækning af erhvervsevnetab i en ulykkesforsikring. Selskabet fremhæver, at forsikringsbetingelserne i den pågældende sag er identiske med formuleringen i forsikringstagerens police. Selskabet fastholder, at klageren ikke har godtgjort særlige forventninger om, at forsikringen skulle dække erhvervsevnetab.

Nævnet finder, at selskabets formulering af forsikringsbetingelsernes punkt 3.2, 1. punktum, umiddelbart er egnet til at bibringe læseren den opfattelse, at der er tale om en dækning for erhvervsevnetab. Når bestemmelsen imidlertid sammenholdes med betingelsernes punkt 4, som er en méntabel og hvortil der henvises i punkt 3, finder nævnet ikke at kunne pålægge selskabet at udbetale erhvervsevnetabserstatning, jf. herved også højesteretsdommen gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2000, side 50.

Som følge heraf bestemmes:

Klageren får ikke medhold.