Sag om afvist dækning af stuegulvsskade: Forældelse og følgeskade efter tidligere rørskade

Klagesagen drejer sig om Tryg Forsikring A/S' afvisning af at dække en skade på stuegulvet i en forsikret ejendom. Forsikringstageren klager over, at selskabet har afvist dækning med henvisning til forældelse af kravet og manglende dokumentation for, at der er tale om en følgeskade af en tidligere rørskade fra maj 1995.

Sagens omstændigheder

• Klageren konstaterede i 2009 et større gab mellem gulvbrædderne, primært hvor rørene går under gulvet.
• En lækagesporing kunne ikke påvise en aktiv rørskade.
• Klagerens advokat argumenterede for, at der var tale om en vandskade, muligvis som følge af mangelfuld renovering efter den oprindelige skade i 1995.
• Advokaten henviste til forsikringsvilkårene om dækning af omkostninger til retablering efter en erstatningsberettiget skade.
• Selskabet afviste dækning med henvisning til forældelse og anførte, at sagen skulle bedømmes efter den dagældende Forsikringsaftaleloven § 29.
• En efterfølgende undersøgelse viste en vandprocent på 53% i strøerne under gulvet, manglende dampspærre, hvilket ifølge en tømrer skyldes manglende dampspærre ved gulvets etablering i 1995.
• Klageren var ikke selv involveret i udbedringsarbejdet i 1995, hvor selskabet rekvirerede og afregnede direkte med håndværkeren.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at skaden først er opstået nu og derfor ikke er forældet, idet den har udviklet sig over tid.
• Klageren gjorde gældende, at den tidligere gældende Forsikringsaftaleloven § 29 ikke finder anvendelse, da kravet ikke er grundet i forsikringsaftalen.
• Selskabet fastholdt, at kravet er forældet efter Forsikringsaftaleloven § 29, da skaden udspringer af rørskaden i 1995.
• Selskabet anførte, at klageren ikke har påvist en dækningsberettiget skade eller sandsynliggjort en følgeskade af rørskaden i 1995, og at selskabet ikke hæfter for eventuelle mangler ved udbedringsarbejdet.

Nævnet kunne ikke afgøre sagen, da en afklaring af årsagen til det høje fugtindhold, tidspunktet for skadens indtræden, og taksatorens rolle i forhold til reparatør kræver en nærmere bevisførelse, der ikke kan ske på et skriftligt grundlag i nævnet, men i givet fald må foregå ved domstolene. Nævnet henviste til § 4 i vedtægterne og afviste at afgøre sagen.