Afslag på retshjælpsdækning vedrørende ulovlige el-installationer i forbindelse med huskøb

Klageren havde en retshjælpsforsikring hos Nykredit Forsikring A/S i tilknytning til en husforsikring. Klageren klagede over, at selskabet havde afvist at give fuldt forhåndstilsagn om retshjælpsdækning til en retssag mod sælgeren af den forsikrede ejendom. Retssagen vedrørte forkert lagte gulve og ulovlige el-installationer. Nykredit havde givet forhåndstilsagn om retshjælpsdækning til syn og skøn vedrørende gulvene, men afvist dækning for de ulovlige el-installationer, da de mente, at der ikke var rimelig grund til at føre sagen.

Klagerens argumenter:

• Klageren købte ejendommen i maj 2009 og konstaterede kort efter ulovlige elinstallationer og mangelfuldt gulvarbejde.
• Ifølge købsaftalen skulle sælger for egen regning have lagt nyt lamelparketgulv i asketræ, udført håndværksmæssigt korrekt. Der blev konstateret store ujævnheder på grund af manglende afretning af underlaget.
• Klageren krævede et forholdsmæssigt afslag i prisen svarende til udbedringsomkostningerne.
• Klageren anførte, at Nykredit fejlagtigt henviste til en mindstegrænse på 7% for mangler ved fast ejendom, da den pågældende bog angav grænsen som 2-7% og betvivlede eksistensen af en sådan grænse.
• Klageren fremhævede, at Nykredit anerkendte, at de ulovlige el-installationer udgjorde en mangel, men alligevel afviste dækning med den begrundelse, at klageren ikke kunne bevise, at sælger havde tilsidesat sin loyale oplysningspligt.
• Klageren mente, at tilsidesættelse af oplysningspligten kun var én af flere muligheder for, at en ydelse kunne være mangelfuld, og henviste til Købelovens § 76, stk. 4 og Købelovens § 75 a, stk. 2, nr. 1.

Nykredits argumenter:

• Nykredit anførte, at handlen var omfattet af Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom mv., hvilket som udgangspunkt fritog sælger for mangelsansvar.
• Selskabet henviste til, at der ifølge lovens § 2, stk. 5 var undtagelser, hvor sælger ikke var fri for mangelsansvar, herunder hvis et forhold stred mod offentligretlige forskrifter.
• Nykredit vurderede, at udbedringsudgifterne for el-installationerne udgjorde 1,02% af købesummen, hvilket ikke gav rimeligt grundlag for et krav om forholdsmæssigt afslag.
• Selskabet henviste til retshjælpsbetingelserne § 5, stk. 1, hvorefter forsikringen ikke dækker omkostninger, der ikke er afholdt med rimelig grund.
• Nykredit anførte, at det ikke kunne bevises, at sælger kendte til de ulovlige el-installationer, og henviste til domspraksis, der indikerede en mindstegrænse for forholdsmæssigt afslag.
• Selskabet fremhævede, at der var tale om to forskellige former for mangler, hvor ulovlige el-installationer udgjorde funktionsmangler, der ifølge tidligere retspraksis havde en lavere grænse for forholdsmæssigt afslag.

Nævnet fandt, at der ikke var tilstrækkelig udsigt til, at klageren ville få medhold i sagen om el-installationerne til at pålægge selskabet at yde forhåndstilsagn om retshjælpsdækning. Derfor kunne klagen ikke tages til følge.