Nordea Pension: Afslag på invalidepension efter hjertestop og hjerneskade

Klageren havde en livsforsikring i Nordea Pension og klagede over, at selskabet havde afvist at udbetale invalidepension ved tab af erhvervsevne. Selskabet afviste udbetaling med henvisning til, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat i dækningsberettigende grad.

Forsikringen gav ret til udbetaling af invalidepension, hvis forsikredes erhvervsevne nedsættes til 1/3 eller mindre af den fulde erhvervsevne. Der var en tre måneders karensperiode på dækningen.

Klageren, født i 1956, indgav ansøgning om udbetaling den 6/1 2007 efter et hjertestop den 19/11 2006, som medførte hjerneskade. Selskabet meddelte først, at klageren var berettiget til præmiefritagelse og udbetaling af invalidepension fra karensperiodens udløb den 19/2 2007 og foreløbigt frem til 1/8 2007.

Selskabet indhentede løbende lægelige oplysninger og forlængede dækningsperioden frem til 1/11 2008. En lægeattest fra klagerens egen læge den 16/6 2008 noterede, at klageren kunne klare højst 3-4 timer dagligt med hukommelses- og koncentrationsproblemer.

En status fra Hjernecentret dateret den 29/5 2008 vurderede, at klageren havde pådraget sig betydelige mén som følge af hjertestoppet og cerebral anoksi. Selvom følgevirkningerne blev betegnet som lette, var evnen til at navigere i en kompleks verden forbundet med væsentlige vanskeligheder. Arbejdsprøvningen viste, at klageren havde magtet at genetablere sin virksomhed under hensyntagen til hjerneskadefølgerne, men med et betydeligt tidsforbrug. Hjernecentret vurderede, at klagerens arbejdsevne var væsentligt og varigt reduceret, og at han kunne klare en arbejdsdag på 4 timer. Det blev skønnet ikke realistisk, at klageren via yderligere revalidering ville kunne generhverve en tilknytning til arbejdsmarkedet på normale vilkår.

Kommunen bevilgede efterfølgende klageren fleksjob i eget firma.

Ved afgørelse af 29/9 2008 meddelte selskabet, at klageren ikke længere havde ret til fortsat udbetaling af invalidepension, da selskabet vurderede, at hans erhvervsevne ikke fandtes nedsat med 2/3 af den fulde erhvervsevne. Klageren var uenig og fremsendte en yderligere udtalelse fra Hjerneskadecentret, som fastholdt, at arbejdsevnen var nedsat med 2/3.

Klagerens advokat indbragte sagen for Ankenævnet for Forsikring den 14/12 2009 og henviste til de lægelige oplysninger, der viste, at klageren opfyldte betingelserne for udbetaling af ydelser. Der blev ligeledes fremlagt en erklæring fra klagerens egen læge dateret den 19/1 2009, som beskrev de kognitive problemer og hurtige træthed. Desuden fremlagdes en udtalelse fra Hjernecenteret dateret den 9/9 2009, hvori det konkluderes, at arbejdsevnen er nedsat med 2/3 af den fulde erhvervsevne.

Advokaten anførte supplerende, at klageren den 22/11 2009 blev indlagt med symptomer på et hjerteanfald.

Selskabet fastholdt sin afgørelse og anførte, at de vurderede klagerens erhvervsevne i forhold til hans hidtidige erhverv som importør, og at de vurderede, at hans generelle erhvervsevne ikke var nedsat med 2/3 eller mere. Selskabet lagde vægt på status fra Hjerneskadecentret fra den 29. maj 2008, hvoraf det fremgik, at klageren efter genoptræningen viste forholdsvist velbevarede kognitive funktioner. Selskabet anførte, at godkendelsen til fleksjob ikke var ensbetydende med et forsikringsretligt generelt erhvervsevnetab.

Nævnet stadfæstede selskabets afgørelse om at ophøre med udbetaling af invalidepension pr. 1/11 2008.

Begrundelse:

• Flertallet i nævnet var enige med selskabet i, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat med to tredjedele.
• Et mindretal fandt det bevist, at klagerens erhvervsevne fortsat var nedsat med to tredjedele og mente derfor, at klageren fortsat var berettiget til ydelser.