Afvisning af dækning for fugt og skimmelsvamp i kælder trods ejerskifteforsikring

Klageren havde tegnet en ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Privatsikring og klagede over, at selskabet afviste dækning for skimmelsvamp og fugtskade i kælderen. Selskabet afviste dækning, da de mente, at klageren ikke havde bevist, at der var tale om en skade i forsikringens forstand.

Ejendommen er fra 1931, og forsikringen trådte i kraft ved klagerens overtagelse den 15. januar 2009. Tilstandsrapporten fra 2008 nævnte fugtpletter og saltudblomstringer i kælderen (K1). Sælger havde oplyst, at der var dræn langs husets fundament, men svarede nej til spørgsmålet om konstaterede fugtproblemer i kælderen.

Klageren anmeldte i maj 2009 for meget fugt i kælderen. En taksator noterede, at byggemetoden i 1931 ikke sikrede kældervægge mod fugt, og at det anmeldte var nævnt i tilstandsrapporten med karakter K1.

Klagerens advokat argumenterede for, at beskrivelsen i tilstandsrapporten var misvisende, at vandgennemtrængning i kældergulvet ikke var beskrevet, og at forholdene nedsatte bygningens værdi og brugbarhed. Advokaten fremlagde en Mycometer-test, der viste moderat skimmelvækst i et skabsrum i kælderen, samt billeder af fugt og vand i kælderen.

Selskabet henviste til forsikringsvilkårene, hvor en skade defineres som et fysisk forhold, der nævneværdigt nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder i almindelig god vedligeholdelsesstand. De anførte, at det ikke var sædvanligt at fugtisolere ejendomme fra 1931, og at der ikke er dækning for opstigende grundfugt i ejendomme af den alder. Selskabet mente, at forholdet var korrekt beskrevet i tilstandsrapporten, og at den moderate skimmelvækst ikke oversteg det forventelige for en kælder fra 1931. De anførte desuden, at skimmelundersøgelsen først var modtaget sammen med klageskemaet.

Klagerens advokat svarede, at kælderen var nyistandsat og nymalet ved tilstandsrapportens udarbejdelse, og at skimmelsvamp var konstateret senere. Advokaten fremhævede, at ejendommen havde dræn langs fundamentet og flere nye installationer, hvorfor klageren ikke burde forvente det skadesbillede, der havde vist sig.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde godtgjort, at de anmeldte fugtproblemer og angreb af skimmelsvamp i kælderen gik ud over, hvad klageren på baggrund af ejendommens alder sammenholdt med oplysningerne i tilstandsrapporten måtte forvente. Derfor kunne klagen ikke tages til følge.