Frifindelse for vold pga. nødværge ved indgreb mod brug af brandslange

Sagens Baggrund

Sagen omhandlede en ankesag mod en tiltalt, der var anklaget for unødig vold mod et barn. Forholdet fandt sted under et sankthansbål-arrangement, hvor tiltalte greb fat i nakken på en dreng, der sprøjtede med en brandslange fra en brandbil. Grebet resulterede i to forbigående blå mærker på drengen.

Hændelsesforløb

Tiltalte forklarede, at han tidligere havde erfaring med brandsprøjter som chef for brandslukningen på en flyvestation. Han var bekendt med det høje tryk i brandslanger og de sikkerhedsforanstaltninger, der normalt gælder, når uuddannede personer benytter dem. Ifølge tiltalte skulle en brandmand stå i armslængde bagved for at sikre korrekt håndtering og undgå skader på tredjepersoner.

Under arrangementet observerede tiltalte, at drengen holdt brandsprøjten forkert – med begge hænder om grebet og sprøjten hvilende på brystet – hvilket ifølge tiltalte indikerede manglende kontrol over strålespidsen. Tiltalte vurderede, at der var en høj risiko for øjenskader på grund af den korte afstand mellem strålerøret og drengens øjne (ca. 25 cm), samt risikoen for et stort trykudløsning, hvis sprøjten blev aktiveret igen. En tysk læge havde tidligere vist tiltalte et billede af en person, der havde fået et øje spulet ud af en vandstråle, hvilket understregede risikoen.

Tiltaltes Begrundelse for Indgriben

Tiltalte greb ind bagfra for at forhindre drengen i at vende sig om og potentielt rette strålen mod sig selv eller andre. Han tog fat i drengens nakke og brandsprøjtens munding. Han vurderede, at der ikke var tid til at bede de tilstedeværende brandmænd om at slukke for vandet, da den tyske brandmand stod ca. 3 meter væk og talte med andre. Tiltalte var ikke ophidset, men handlede ud fra en vurdering af en overhængende fare for tredjepersoner.

Anklagemyndighedens og Forsvarets Påstande

Anklagemyndigheden påstod domfældelse i overensstemmelse med tiltalen. Tiltalte påstod frifindelse, subsidiært strafbortfald. Til støtte for frifindelsespåstanden blev det principalt gjort gældende, at forholdet ikke var omfattet af Straffeloven § 244. Subsidiært blev det anført, at forholdet var omfattet af Straffeloven § 13 om nødværge, og mere subsidiært, at det var omfattet af Straffeloven § 14 om nødret. Til støtte for påstanden om strafbortfald blev det gjort gældende, at forholdet var omfattet af Straffeloven § 83, 2. pkt..

Landsrettens Afgørelse og Begrundelse

Landsretten stadfæstede byrettens dom om frifindelse af tiltalte. Begrundelsen herfor var som følger:

Vurdering af Forholdet

Landsretten tiltrådte byrettens vurdering af, at tiltaltes handling – et greb i nakken på den 10-årige dreng af få sekunders varighed – faldt inden for gerningsindholdet i Straffeloven § 244, og at tiltalte havde forsæt til at udføre grebet.

Faktiske Forhold og Risikovurdering

Landsretten lagde til grund, at:

• En brandmand befandt sig ca. 3 meter fra drengen og talte med en anden person, da tiltalte greb ind.
• Drengen holdt brandsprøjtens greb med begge hænder ind mod sit bryst.
• Tiltalte verbalt opfordrede drengen til at stoppe, inden han greb fat.
• Der var en betydelig risiko for øjenskader ved en vandstråle fra et højtryksrør, især ved kort afstand, hvilket blev bekræftet af en erklæring fra Beredskabsstyrelsen.

Anvendelse af Nødret

Landsretten fandt, at drengens håndtering af brandsprøjten udgjorde et overhængende og uretmæssigt angreb mod de personer, der befandt sig tæt på ham. Tiltalte var derfor i en situation, hvor det var nødvendigt at handle for at afværge dette angreb. Landsretten vurderede, at tiltaltes handling ikke åbenbart overskred, hvad der var forsvarligt, henset til angrebets farlighed, angriberens person og betydningen af det angrebne retsgode. Handlingen var derfor straffri i medfør af Straffeloven § 13, stk. 1.

Domskonklusion

Byrettens dom blev stadfæstet, og tiltalte blev frifundet. Statskassen blev pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten.