Sag om ansvarsfordeling efter færdselsuheld med modstridende forklaringer

Klageren, hvis mor har en bilforsikring i Forsikrings-Aktieselskabet Alka, klager over selskabets ansvarsfordeling i forbindelse med et færdselsuheld. Selskabet har ligedelt ansvaret, da der er modstridende forklaringer og ingen uvildige vidner.

Sagens omstændigheder

Den 17. februar 2009 kolliderede klageren i sin mors bil med en modpart i et lysreguleret kryds. Klageren anmeldte skaden samme dag og forklarede, at modparten skiftede vognbane og påkørte hende. Modparten anmeldte skaden den 19. februar 2009 og forklarede, at han skiftede vognbane med signal, men klageren gav gas og ramte hans bil.

Klagerens advokat fremsendte et brev den 30. marts 2009, hvori det fremgår, at modparten foretog hasarderede manøvrer og svingede ind foran klageren, hvorefter han igen svingede ind mod klageren, der bremsede og forsøgte at undvige. Modparten ramte herefter klagerens bil. Modparten fremsendte sine bemærkninger den 8. juni 2009 og fastholdt sin forklaring.

På baggrund af disse oplysninger ligedelte selskabet ansvaret mellem parterne, hvilket blev meddelt forsikringstageren den 2. november 2009. Klageren kræver, at selskabet anerkender, at modparten alene er ansvarlig for uheldet. Klageren har fremlagt en supplerende redegørelse, hvori hun beskriver hændelsesforløbet og anfører, at modparten erkendte skylden. Der er også fremlagt en vidneerklæring, der bekræfter klagerens version af hændelsesforløbet.

Selskabet fastholder, at en ligedeling er korrekt med henvisning til Færdselslovens § 103, stk. 2, da der er uenighed om de faktiske omstændigheder, og at skadezonerne på bilerne ikke bidrager til en objektiv ansvarsplacering. Selskabet har forsøgt at kontakte vidnet uden held og finder vidneerklæringen opportunt fremsendt.

Ankenævnet fandt, at vidneerklæringen ikke kunne tillægges altafgørende betydning, da den først fremkom mere end ni måneder efter færdselsuheldet og umiddelbart inden sagens indbringelse for nævnet. På baggrund heraf og henset til sagens øvrige oplysninger fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere, at selskabet havde ligedelt ansvaret. Klagen blev derfor ikke taget til følge.