Dom for hvervning og træning hos ISIL – Fængsel i 4 år, men ingen frakendelse af statsborgerskab eller udvisning

Denne sag omhandler en tiltalt, der var anklaget for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser i forbindelse med sin rejse til Syrien og tilknytning til terrororganisationen Islamisk Stat i Irak og Levanten (ISIL).

Anklagepunkter

Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om fængsel og frakendelse af tiltaltes danske indfødsret samt udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Tiltalte var tiltalt for:

• Principalt: Overtrædelse af Straffeloven § 114 c, stk. 3 og Straffeloven § 114 d, stk. 3, idet han i perioden fra omkring den 9. september 2013 til den 19. februar 2014 lod sig hverve og træne/oplære i terrorhandlinger af ISIL i Syrien.
• Subsidiært: Overtrædelse af Straffeloven § 114 e, idet han i samme periode fremmede ISIL's virksomhed ved logistiske aktiviteter i Syrien.

Tiltalte nægtede sig skyldig i alle anklager og påstod frifindelse.

Sagens Baggrund og Forløb

Tiltalte anerkendte, at ISIL er en terrororganisation, og at han var på en Interpol-liste over syrienskrigere. Under sagen blev der fremlagt videooptagelser og dokumenter, herunder en ISIL-blanket, som tiltalte udfyldte ved ankomst til Syrien.

Tiltaltes Forklaring

Tiltalte forklarede, at han er født på Færøerne med dansk mor og tunesisk far, og at han troede, han kun var dansk statsborger. Han har boet det meste af sit liv i Danmark, bortset fra en kort periode i Tunesien som 15-årig. Han er sunni-muslim og går ind for Sharia, men anser det for urealistisk i Danmark. Han havde deltaget i muslimske fællesskaber som Grimhøj moskéen og Kaldet til Islam, hvor han delte flyers om Islam.

Han rejste til Syrien i september 2013 for at hjælpe børn, ikke som del af en nødhjælpsorganisation. Han blev smuglet ind i Syrien via Tyrkiet og blev ved ankomst mødt af maskerede mænd, der fratog ham ejendele og tvang ham til at udfylde en ISIL-blanket. Han erkendte at have svaret "kæmper" på blanketten for at overleve. Han opholdt sig i et hus i 2-3 uger, hvor han følte sig dårligt behandlet, og flygtede derfra til Aleppo. Her mødte han danskere, hvoraf nogle hjalp med nødhjælp, mens andre kæmpede. Han hævdede selv at have hjulpet med nødhjælp, reparation af veje og førstehjælp.

Tiltalte havde kontaktet en smugler via en bekendt (P18) og købt militærudstyr som "gaver" til smugleren. Han blev kontaktet af PET før afrejsen, hvor han oplyste, at han skulle til Tyrkiet, ikke Syrien, og nægtede at skulle kæmpe. Han vendte hjem i februar 2014 og blev anholdt i lufthavnen i Gaziantep, Tyrkiet. Han forklarede PET, at han havde været tilbageholdt i Syrien.

Vidneforklaringer

Flere vidner afgav forklaringer, som delvist modsagde tiltaltes udsagn:

• Vidne 1 (tiltaltes samlevers bror): Fortalte, at tiltaltes samlever (P14) havde oplyst, at tiltalte var rejst til Syrien for at kæmpe, fik frataget pas og var syg. Vidnet så YouTube-klip af træning med kalashnikovs og sorte flag, og fik indtryk af, at tiltalte deltog frivilligt.
• Vidne 2 (tiltaltes samlevers mor): Fastholdt, at P14 havde sagt, at tiltalte lavede nødhjælpsarbejde for Dansk Røde Kors, og at han var syg og fik frataget pas.
• Vidne 3 (tiltaltes samlevers moster): Oplyste, at tiltalte havde ført P14 i retning af ekstremisme og terrorisme, og at P14 havde lavet Instagram-opslag, der antydede støtte til muslimske organisationer.
• Vidne 5 (ekspert): Forklarede, at ISIL ikke er kendt for at tage fanger for at tvinge dem til at blive kæmpere, men derimod foretog grundige sikkerhedstjek af nyankomne. ISIL optager enhver, også uden anbefaling. Azaz var en vigtig grænseby for ISIL, og rekrutter deltog i kampe. Vidnet oplyste, at der er to grunde til at være hos ISIL: som kriger eller som prominent besøgende. Hvis man ikke er prominent, antages man at være kriger. Medicinsk behandling var en legitim grund til udrejse. Vidnet bekræftede, at ISIL-chefen for grænsetropperne (Person 29) er mere end blot en smugler.

Afgørelse om Skyldsspørgsmålet

Retten og nævningerne fandt det bevist, at tiltalte den 9. september 2013 frivilligt indrejste i et område i Syrien kontrolleret af terrororganisationen Islamisk Stat i Irak og Levanten (ISIL). Han tog frivilligt ophold i en modtagefacilitet for ISIL, hvor han afgav oplysninger til ISIL's fortrolige kartotek og lod sig hverve som "kæmper". Formålet med rejsen var at deltage i ISIL's væbnede kamp og aktiviteter.

Det blev endvidere bevist, at tiltalte under sit ophold i Syrien i en ikke nærmere bestemt periode modtog træning eller på anden måde blev oplært af ISIL i våbenbrug. På baggrund heraf fandtes tiltalte skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 114 c, stk. 3 og Straffeloven § 114 d, stk. 3. Det kunne dog ikke lægges til grund, at tiltalte deltog i kamphandlinger, ligesom længden af træningsperioden ikke blev bevist.

Sanktionsspørgsmålet

Straffen fastsattes til fængsel i 4 år. Ved strafudmålingen lagde retten vægt på handlingernes alvorlige karakter og fraværet af formildende omstændigheder. Det blev anset som en skærpende omstændighed, at tiltalte både lod sig hverve af ISIL og modtog træning i våbenbrug. Strafferammen på gerningstidspunktet var fængsel i indtil 6 år, jf. Straffeloven § 3, stk. 1.

Frakendelse af Dansk Indfødsret og Udvisning

Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om frakendelse af tiltaltes danske indfødsret i medfør af Indfødsretsloven § 8 B, stk. 1 og udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandig i medfør af Udlændingeloven § 49, stk. 1, jf. Udlændingeloven § 22, nr. 1 og Udlændingeloven § 22, nr. 6, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 2, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 1.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderede, at tiltalte er dansk og tunesisk statsborger og dermed ikke ville blive statsløs ved frakendelse af dansk indfødsret. Flertallet af dommere og nævninger (10 stemmer mod 2) frifandt tiltalte for påstanden om frakendelse af dansk indfødsret og udvisning. Flertallet lagde navnlig vægt på, at tiltalte har sine rødder i Danmark i generationer på mødrene side og har sin altovervejende tilknytning til Danmark frem for Tunesien. Disse afgørende hensyn talte imod frakendelse af indfødsret.

Sagens Omkostninger

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.