Dom for hvervning og træning hos ISIL – Fængsel i 4 år, men ingen frakendelse af statsborgerskab eller udvisning

Retten på Frederiksberg fandt tiltalte skyldig i den principale tiltale for terrorhvervning og træning.

Rettens begrundelse for skyldspørgsmålet

Retten tilsidesatte tiltaltes forklaring om nødhjælp som utroværdig. Der blev lagt vægt på følgende:

• Tiltalte havde ingen erfaring med nødhjælp før afrejsen.
• Han havde købt militært udstyr umiddelbart før rejsen.
• Han blev registreret i ISIL's kartotek samme dag, som han indrejste i Syrien.
• Hans kontaktperson for indrejsen var en kendt leder fra det radikale miljø i Danmark.

Retten fandt det bevist, at tiltalte frivilligt lod sig hverve som kæmper, og at han modtog træning i våbenbrug. Der var dog ikke tilstrækkeligt bevis for, at han personligt havde deltaget i egentlige kamphandlinger.

Strafudmåling

Straffen blev fastsat til fængsel i 4 år i medfør af Straffeloven § 114 c, stk. 3 og Straffeloven § 114 d, stk. 3. Retten lagde vægt på kriminalitetens alvor, men tog hensyn til, at tiltalte kun var indrejst i Syrien én gang, og at der ikke var bevis for deltagelse i kamp.

Spørgsmålet om statsborgerskab og udvisning

Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om frakendelse af dansk indfødsret efter Indfødsretsloven § 8 B, stk. 1 og udvisning efter Udlændingeloven § 49, stk. 1. Da tiltalte også har tunesisk statsborgerskab, ville han ikke blive statsløs.

Retten valgte dog at frifinde tiltalte for påstanden om frakendelse af statsborgerskab og udvisning med følgende begrundelse:

• Tiltalte er født på Færøerne og har boet i Danmark næsten hele sit liv.
• Han har en dansk mor og stærke rødder i Danmark gennem flere generationer.
• Han har hustru og et barn i Danmark uden tilknytning til Tunesien.
• Retten fandt, efter en afvejning jf. Udlændingeloven § 26, stk. 2, at hans tilknytning til Danmark var så massiv, at en udvisning ville være i strid med hans ret til privat- og familieliv.

Baggrund og Landsrettens afgørelse

T, der er dansk og tunesisk dobbelt statsborger, blev født i Rigsfællesskabet og har boet i Danmark siden han var knap 3 år. Han er gift med en dansk statsborger, og de har en søn. Både Byretten og Østre Landsret (med stemmeflertal 4-2) frifandt T for påstanden om frakendelse af indfødsret og udvisning. Landsretten lagde vægt på T's og hans families meget stærke og langvarige tilknytning til Danmark, sammenholdt med T's ringe kulturelle og sociale tilknytning til Tunesien, og fandt, at udvisning ville være et uproportionalt indgreb i hans familieliv (jf. EMRK Artikel 8).

Anklagemyndighedens og T's anbringender

Anklagemyndigheden argumenterede for, at det strafbare forholds grovhed – en alvorlig terrorforbrydelse straffet med 4 års fængsel – talte stærkt for frakendelse i henhold til Indfødsretsloven § 8 B, stk. 1. På trods af T's opvækst i Danmark, blev han anset for ringe integreret og illoyal over for danske vitale interesser ved at tilslutte sig ISIL. Anklagemyndigheden anførte også, at T havde en vis tilknytning til Tunesien, og at det ikke ville være umuligt for hans familie at følge ham.

T påstod stadfæstelse af landsrettens frifindelse og hævdede, at frakendelse og udvisning ville være uproportionalt. Han fremhævede sin meget stærke tilknytning til Danmark – opvækst, skolegang, familie gennem flere generationer – og hans ringe, næsten ikke-eksisterende, tilknytning til Tunesien. Han argumenterede desuden for, at han kun var dømt for én indrejse og kortvarig træning, og ikke for deltagelse i kamphandlinger, hvilket burde mildne vurderingen i forhold til tidligere Højesteretsdomme.