Nordea Pension: Afslag på invalidepension og præmiefritagelse grundet manglende dokumentation for erhvervsevnetab

Klageren klagede over, at Nordea Pension havde standset udbetalingerne af invalidepension og præmiefritagelse pr. 1/6 2008. Selskabet vurderede, at klageren ikke efter den 1/1 2008 havde et generelt erhvervsevnetab på 50 % eller mere, idet det ikke fandtes objektivt lægeligt dokumenteret som foreskrevet i forsikringsbetingelserne.

Sagens omstændigheder

Klageren, født i 1958, havde arbejdet som serigraf fra 1994-2006. I december 2004 fik hun tiltagende snurren i fingre og hænder samt ømhed og smerter strålende op i underarmen op mod albuen. Hun ophørte med sit arbejde den 16/10 2006 og har ikke siden været i stand til at arbejde som serigraf.

Selskabet bevilgede invalideydelser og præmiefritagelse fra karensperiodens udløb og indtil 1/1 2008. Ved skrivelse af 30/1 2008 afviste selskabet at yde forsikringsdækning med henvisning til, at klageren i sin arbejdsprøvning havde arbejdet mere end halv tid af en normal arbejdsuge, og at der ikke var nogen objektiv lægelig dokumentation for generne som krævet i henhold til forsikringsbetingelserne.

Efter arbejdsprøvningens ophør grundet smerter foranledigede selskabet klageren undersøgt af speciallæge i reumatologi, som i erklæring af 15/9 2008 bl.a. anførte diagnoserne rotatorcuff-syndrom bilat., tenosynovitis man. bilat. recidivans og polyarthrosis man. bilat. incipiens.

Efter det oplyste i sagen begyndte klageren i flexjob pr. 1/3 2009, hvor hun arbejdede 16 timer om ugen med kundebetjening, prissætning af varer, opfyldning af varer samt lettere rengøring.

Selskabet fastholdt sin afgørelse og henviste til speciallægens objektive fund, herunder at klageren ikke tager medicin for generne, og at der ikke er nytilkomne symptomer i retning af inflammatorisk led- eller bindevævslidelse.

Klagerens påstande

Klageren krævede, at selskabet ændrede afgørelsen og udbetalte invalidepension og ydede præmiefritagelse, idet hendes erhvervsevne var nedsat med halvdelen af den fulde erhvervsevne.

Selskabets argumenter

Selskabet fastholdt, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat med halvdelen eller mere af den fulde erhvervsevne. Selskabet lagde vægt på erklæringerne fra speciallæge i reumatologi og på, at klageren i arbejdsprøvningen havde kunnet arbejde 20 timer om ugen med lette funktioner, der ikke havde været belastende for arme og skuldre.

Nævnet fandt, at det ikke var godtgjort, at klagerens generelle erhvervsevnetab udgjorde mindst halvdelen, som forudsat i forsikringsbetingelserne. Nævnet lagde vægt på, at klageren ikke tog medicin for sine gener, og at hun havde kunnet bestride et butiksjob 20 timer ugentligt under arbejdsprøvningen. Derfor kunne klagen ikke tages til følge.