Højesterets dom i sag om stalking, trusler og tilholdsovertrædelse – Straffen nedsat

Sagen omhandler en tiltalt mand, der stod anklaget for en række forhold mod sin tidligere partner, Forurettede, og deres fælles børn. Anklagerne spændte over hærværk, trusler og gentagne overtrædelser af et tilhold, som kulminerede i anklager om stalking.

Anklager og Forhold

Tiltalte var anklaget for 21 forhold, herunder:

• Hærværk: Beskadigelse af ejendom tilhørende Forurettede den 24. juli 2021, mens børnene var til stede, med en samlet skade på 1.135,15 kr. (Straffeloven § 291, stk. 1).
• Trusler: Den 4. november 2021 at have blokeret Forurettedes bil og signaleret et "halshugtegn" til hende, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt (Straffeloven § 266).
• Overtrædelse af tilhold og stalking: En række hændelser fra december 2021 til januar 2022, hvor Tiltalte, trods et forkyndt tilhold, kontaktede Forurettede direkte via SMS/MMS/e-mail og indirekte via Facebook-opslag og fremmøde i børnehaven. Disse handlinger blev anklaget som systematisk og vedvarende forfølgelse eller chikane, der krænker Forurettedes fred (Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1 jf. Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 1, og senere Straffeloven § 242).
• Yderligere trusler: Flere telefonopkald til politiet i januar 2022, hvor Tiltalte truede med at kidnappe børnene og gå under jorden med dem, hvilket var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for børnenes velfærd (Straffeloven § 266).

Baggrund og Parternes Argumenter

Konflikten udsprang af en strid om forældremyndighed og samvær, hvor Familieretshuset midlertidigt havde tillagt Forurettede den fulde forældremyndighed og nægtet Tiltalte midlertidigt samvær. Tiltalte forklarede, at hans handlinger skyldtes et "eksistentielt og legitimt behov" for at afværge en krænkelse af hans og børnenes rettigheder, og at han var psykisk påvirket af savnet af sine børn. Han nægtede sig skyldig i de fleste forhold og argumenterede for, at hans ytringer på Facebook var et bidrag til en debat af offentlig interesse om det familieretlige system og derfor beskyttet af ytringsfriheden. Han mente også, at hans handlinger var straffri efter nødværgeprincippet (Straffeloven § 13).

Anklagemyndigheden påstod frihedsstraf og fremhævede handlingernes systematiske og vedvarende karakter samt den øgede intensitet op til varetægtsfængslingen. Det blev understreget, at Tiltalte havde benyttet en offentlig Facebook-profil til at indvie uvedkommende i konflikten.

Højesterets Afgørelse

Højesteret stadfæstede landsrettens dom med væsentlige ændringer. Tiltalte blev fundet skyldig i overtrædelse af tilhold og stalking efter Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 21, stk. 1 og Straffeloven § 242, samt trusler efter Straffeloven § 266 og hærværk efter Straffeloven § 291, stk. 1.

Retten fandt, at landsretten korrekt havde anvendt straffebestemmelserne og forsætsbegrebet for de fleste forhold. Særligt vedrørende Facebook-opslagene blev det fastslået, at disse udgjorde indirekte kontakt til Forurettede, da de efter deres indhold og sammenhæng med direkte henvendelser måtte anses for rettet mod hende, og Tiltalte anså det for overvejende sandsynligt, at de ville komme til hendes kendskab. Forholdene blev anset for en systematisk og vedvarende adfærd egnet til at krænke Forurettedes fred.

Frifindelse og Strafnedsættelse

• Frifindelse i forhold 9: Højesteret frifandt Tiltalte for forhold 9 (fremmøde i børnehaven). Retten vurderede, at Tiltaltes enkeltstående fremmøde, motiveret af savn efter barnet, ikke kunne karakteriseres som en henvendelse, der reelt var rettet til Forurettede, selvom hun muligvis efterfølgende ville blive orienteret.
• Strafnedsættelse: Straffen blev nedsat fra fængsel i 8 måneder til fængsel i 4 måneder. Ved straffastsættelsen lagde Højesteret vægt på karakteren af truslerne og stalkingen, herunder gentagne trusler om bortførelse af børnene. Dog blev der også lagt vægt på, at Tiltalte var psykisk påvirket og motiveret af savnet af sine børn, at han ikke var tidligere straffet, og at han ikke havde begået nye forhold efter varetægtsfængslingen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for byretten, mens statskassen betaler omkostningerne for landsret og Højesteret.