Klage over ændret beregningsgrundlag for pensionsordning

Klageren havde en pensionsordning i Danica Pension og klagede over selskabets beregningsgrundlag. Klageren havde i slutningen af 1950'erne tegnet en pensionsordning i en privat pensionskasse, som Danica Pension overtog pr. 1/1 1998. I den forbindelse blev klageren tilbudt at vælge mellem to udbetalingsmåder: grundpension og straks forhøjet pension. Klageren valgte grundpension.

Klageren anførte, at hans udbetalinger ikke svarede til det forløb, der var blevet stillet ham i udsigt af Danica Pension ved aftalens indgåelse, og at han ved at vælge grundpension havde et efterslæb på omkring 400.000 kr. Klageren mente, at Danica Pension havde brudt aftalen ved at ændre beregningsgrundlaget.

Danica Pension fastholdt, at grundlaget for pensionsordningen er det til enhver tid gældende beregningsgrundlag samt forsikringsbetingelserne, og at selskabet løbende kan ændre beregningsgrundlaget og bonusregulativet. Selskabet henviste til, at indførelsen af et nyt beregningsgrundlag skete som en konsekvens af Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 433 af 7. juni 1999, der pålagde pensionsselskaber, at nye forsikringsaftaler fra den 1. juli 1999 højst kunne baseres på en grundlagsrente på 2% fratrukket selskabets omkostningsmarginal. Selskabet anførte, at det ikke kunne forudse denne ændring i 1997, da aftalen blev indgået.

Klageren anførte, at han som lægmand havde tillid til Danica Pensions vurdering af omstændighederne, og at han ikke ville have valgt grundpension, hvis han havde været opmærksom på usikkerheden om udviklingen på længere sigt.

Nævnet fandt, at selskabet havde handlet i overensstemmelse med den indgåede aftale, og der var derfor ikke grundlag for at kritisere selskabets afgørelse. Klagen blev derfor ikke taget til følge.