Landsrettens dom i sag om flugt fra fodlænkeafsoning

Sagens Baggrund

Sagen omhandlede en tiltalt, der var idømt en fængselsstraf, som skulle afsones med fodlænke. Den oprindelige dom blev afsagt af Retten i Esbjerg den 13. marts 2012 (rettens nr. 1-620/2012). Tiltalte ankede dommen til Vestre Landsret med påstand om formildelse.

Ankesagens Forløb

Anklagemyndigheden påstod dommen stadfæstet. Tiltalte påstod formildelse, herunder at han alene skulle idømmes en bødestraf, at fængselsstraffen skulle gøres betinget, eller at straffen i hvert fald skulle nedsættes i forhold til byrettens afgørelse.

Tiltaltes Forklaring

Tiltalte forklarede, at han fjernede sin fodlænke, efter hans kæreste slog op med ham samme aften. Han følte sig meget alene og overvejede at hoppe i havnen, da kæresten var hans eneste støtte. Han vendte dog hjem, efter Kriminalforsorgen havde kontaktet ham. Tiltalte oplyste desuden, at han den 20. juli 2012 havde været udsat for et færdselsuheld, hvorved han brækkede en ryghvirvel og nu var sygemeldt med halskrave. Han frygtede at miste sit arbejde, hvis han skulle afsone en ubetinget fængselsstraf.

Landsrettens Begrundelse og Votering

Landsretten fandt, at overtrædelsens karakter ikke gav grundlag for alene at idømme en bødestraf eller gøre fængselsstraffen betinget.

Fire af de voterende dommere udtalte, at de under hensyn til formålet med ordningen med fodlænkeafsoning, og det faktum at tiltalte først vendte tilbage til hjemmet, da Kriminalforsorgen havde ringet til ham, ikke fandt grundlag for at nedsætte straffen. De stemte derfor for at stadfæste byrettens dom.

To af de voterende dommere udtalte derimod, at de under hensyn til, at tiltalte kun havde undveget i kort tid, og at han vendte tilbage, da han blev kontaktet af Kriminalforsorgen, fandt, at straffen kunne nedsættes til fængsel i 14 dage.

Dommen blev afsagt efter stemmeflertallet.

Retsgrundlag

Sagen vedrører overtrædelse af reglerne for afsoning under elektronisk overvågning, hvilket typisk falder ind under bestemmelserne om flugt fra frihedsberøvelse, jf. Straffeloven § 124.

Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom, hvilket indebar, at den oprindelige fængselsstraf for overtrædelse af reglerne om fodlænkeafsoning blev opretholdt.