Popermo Forsikring: Afvisning af dækning for rygskade - ulykkestilfælde?
Dato
28. juni 2010
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Ulykke
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Popermo
Dokument
Sagen drejer sig om en politiassistent, der har en ulykkesforsikring i Popermo Forsikring g/s, og som klager over selskabets afvisning af at anerkende en rygskade som et dækningsberettigende ulykkestilfælde.
Sagens omstændigheder
Klageren pådrog sig en rygskade den 27. april 2005 under en politiopgave. Ifølge journalen oplevede han voldsom smerte i venstre hofte og balle med udstråling til låret. Han havde forud for hændelsen været til kiropraktor for nedre rygsmerter.
I anmeldelsen til Arbejdsskadestyrelsen anførte klageren, at han under en anholdelse steg ud af en bil og løb frem mod gerningsmændenes køretøjer, hvorefter han ilagde en gerningsmand håndjern. Efterfølgende mærkede han smerter i lænden og venstre hofte/balle med udstråling til venstre ben og fod/tæer.
Arbejdsskadestyrelsen anerkendte ulykken som en arbejdsskade og tildelte klageren godtgørelse for varigt mén. Begrundelsen var, at skaden i form af en diskusprolaps i lænderyggen var forårsaget af, at klageren håndterede en anholdt med en vægt på 80 til 85 kilo.
Parternes argumenter
Klageren anmeldte efterfølgende skaden til Popermo Forsikring. Selskabet afviste at dække skaden, da de mente, at hændelsen ikke opfyldte forsikringsbetingelsernes definition af et ulykkestilfælde, da skaden ikke var sket som følge af en pludselig og udefra kommende indvirkning.
Klagerens advokat anførte, at skaden var sket, da det civile politikøretøj pludselig bremsede op for at undgå en påkørsel, mens klageren var halvvejs ude af bilen og holdt fast i skydedøren. Herved oplevede klageren et vrid i lænden. Advokaten fremlagde også vidneudsagn fra klagerens kolleger.
Selskabet fastholdt, at klagerens forklaring om hændelsesforløbet først fremkom mere end tre år efter hændelsen, og at den oprindelige forklaring til Arbejdsskadestyrelsen var den korrekte. Selskabet mente derfor, at der ikke var tale om et ulykkestilfælde.
Nævnet fandt, at klagerens skade ikke var et dækningsberettigende ulykkestilfælde ifølge forsikringsbetingelserne, da skaden ikke skete som følge af en pludselig udefra kommende hændelse. Nævnet lagde vægt på klagerens første forklaring, da den blev fastholdt indtil advokatens supplerende beskrivelse tre år efter skaden.
Lignende afgørelser