Praksisændring vedrørende befordringsgodtgørelse til speciallæge

Sikringsstyrelsen har tidligere modtaget flere forespørgsler vedrørende befordringsgodtgørelse til speciallæger, der ikke var den nærmeste, men som enten havde særligt udstyr eller ekspertise inden for en specifik lidelse. Styrelsen har dog af administrative årsager ikke fundet det muligt at fravige princippet om, at den nærmeste speciallæge skal benyttes for at opnå godtgørelse.

Efter forhandling med Sundhedsstyrelsen er der dog nu gjort en undtagelse fra dette princip specifikt for allergibehandling. Baggrunden for undtagelsen er, at der ikke findes en selvstændig speciallægeuddannelse inden for allergologi.

Undtagelsen indebærer, at der kan ydes befordringsgodtgørelse til den nærmeste speciallæge inden for dermatologi, intern medicin eller pædiatri (børnesygdomme), som er markeret med et (A) i den speciallægefortegnelse, der udgives af sygesikringens forhandlingsudvalg.

Ankestyrelsen har fastslået en principiel undtagelse fra reglen om befordringsgodtgørelse til den nærmeste speciallæge. Denne undtagelse gælder specifikt for patienter i allergibehandling.

Principiel undtagelse for allergibehandling

• Baggrund: Der findes ingen selvstændig speciallægeuddannelse i allergibehandling.
• Betingelse: Befordringsgodtgørelse kan ydes til den nærmeste speciallæge inden for specialerne dermatologi, intern medicin eller pædiatri, forudsat at lægen er markeret med (A) i den relevante speciallægefortegnelse.

Denne praksisændring er et resultat af forhandling mellem Sikringsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen og fraviger den tidligere administrative praksis, som ikke tillod undtagelser fra princippet om nærmeste speciallæge, jf. Lov om offentlig sygesikring § 17, Lov om offentlig sygesikring § 18 og Lov om offentlig sygesikring § 19.