Afgørelse om forsikringsdækning efter indbrud - Lokal Forsikring G/S mod forsikringstager

Sagens omstændigheder

Klageren havde en landboløsøreforsikring i Lokal Forsikring G/S og klagede over, at selskabet afviste dækning efter et indbrud den 9. juni 2008. Selskabet afviste dækning, da klageren ikke havde dokumenteret eller sandsynliggjort et krav på over 3 mio. kr. og opsagde forsikringen.

Klageren anmeldte indbruddet elektronisk den 30. juni 2008, hvor det fremgik, at klageren ikke havde folkeregisteradresse på forsikringsstedet. Klageren anførte, at der var sket voldeligt opbrud af en havedør, men angav intet om, hvad der var stjålet eller for hvilket beløb.

Ved skadeanmeldelse af 5. august 2008 anførte klageren, at der var stjålet lamper, møbler, tv, HiFi samt et pengeskab med smykker, ure, penge samt garantibeviser og kvitteringer. Kosterlister til et beløb af 1.482.418 kr. samt fotos blev vedlagt.

Selskabets taksator huskede, at klageren tidligere havde haft forsikring hos et andet selskab, hvor der også havde været indbrud i en ejendom, som klageren angiveligt var ved at fraflytte. Opgørelsen vedrørende dette indbrud lød på 2,4 mio. kr.

Selskabet anmeldte klageren og hendes mand til politiet for forsikringssvindel, men politiet opgav påtale i sagen.

Parternes argumenter

Klagerens advokat anførte, at selskabet skulle udbetale erstatning og straks udbetale 500.000 kr. a conto med renter fra medio september 2008. Klageren henviste til politiets tiltaleopgivelse.

Selskabet genoptog skadebehandlingen, men anmodede om yderligere dokumentation for ejerskab og anskaffelsespris. Selskabet opsagde indboforsikringen med 14 dages varsel.

Klagerens advokat undrede sig over selskabets krav om yderligere dokumentation og anførte, at kvitteringerne for størstedelen af effekterne lå i det stjålne pengeskab.

Selskabet anmodede på ny om dokumentation, da kravet vedrørende vin alene udgjorde 1 mio. kr., og erklæringen fra ekssvigermoderen ikke kunne tjene som dokumentation for smykkerne. En del af de fremlagte fakturaer var fra eksmandens firmaer, og selskabet ønskede dokumentation for, at klageren havde indbetalt beløbene.

Klagerens advokat afviste, at det skulle være nødvendigt med yderligere dokumentation og opfordrede selskabet til at udbetale resten eller 1.257.102 kr.

Klagerens advokat indbragte klageskrift for nævnet med påstand om, at selskabet skulle betale 3.333.041 kr. med tillæg af renter fra den 3. august 2008. Advokaten anførte, at klageren havde fået assistance af sin eksmand til sagens behandling, men at klageren var eneejer af ejendommen og de stjålne genstande. Rentepåstanden var i overensstemmelse med Forsikringsaftaleloven § 24, stk. 2.

Advokaten gjorde gældende, at klageren havde lidt et dækningsberettiget tab, at forsikringsbetingelserne ikke stillede krav om dokumentation, men alene sandsynliggørelse, at tabet var tilstrækkeligt sandsynliggjort, og at selskabet var forpligtet til at udbetale kontanterstatning. Selskabet havde anerkendt at være forpligtet til at udbetale en del af beløbet, stort kr. 1.257.102,00, og var under alle omstændigheder forpligtet til straks at udbetale acontobeløb svarende til den del af forsikringssummen, som i alle tilfælde skulle betales, jf. Forsikringsaftaleloven § 24, stk. 1. Endelig var selskabet forpligtet til at godtgøre klageren dennes udgifter til nødvendig advokatbistand som følge af sagen, jf. Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.

Selskabet fastholdt sin afgørelse og anførte, at indboforsikringen var tegnet i klagerens navn, og at assurandøren var af den opfattelse, at parret var gift, og at indboet tilhørte dem begge. Selskabet anførte, at der var opdaget tyveri under parrets rejse til USA, og at den bekendte, der tilså ejendommen, også opdagede tyveri fra en anden ejendom, som forsikringstager også ejede. Selskabet anførte, at indbosummen for ejendommen i V. var en ny forsikring, der pr. 1. juni 2008 var tegnet med en sum på kr. 5.000.000,-. Selskabet krævede dokumentation for ejerskab af de enkelte effekter og for, at effekterne havde befundet sig på forsikringsstedet.

Klagerens advokat oplyste, at klageren allerede den 24. maj 2008 rejste til USA, og at klageren i maj 2008 erhvervede ejendommen i V. og satte ejendommen i H. og sine 3 sommerhuse til salg, hvorved indboet fra sommerhusene blev flyttet til ejendommen i V. Derudover blev en del af indboet fra ejendommen i H. flyttet til ejendommen i V., bl.a. større mængder vin, da V.-ejendommen var indrettet med en klimatiseret vinkælder.

Nævnet kunne ikke afgøre sagen, da det krævede en nærmere bevisførelse vedrørende ejendomsretten til genstandene, omfanget af de stjålne genstande og disses værdi, hvilket ikke kunne finde sted for nævnet, men i givet fald måtte foregå ved domstolene, jf. § 4 i nævnets vedtægter.