Topdanmark Forsikring: Afvisning af dækning for to anmeldte uheld

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over Topdanmark Forsikring A/S' afvisning af at dække to anmeldte uheld, der skete henholdsvis den 17. januar og 13. februar 2009. Forsikringstageren havde en autoforsikring med kaskodækning i Topdanmark.

Sagens omstændigheder

Topdanmark afviste at dække skaderne fra uheldet den 17. januar 2009, da de ikke fandt det sandsynliggjort, at skaderne var sket som anmeldt. Selskabet vurderede, at bilerne var kørt sammen flere gange, mens modparten holdt stille. Vedrørende uheldet den 13. februar 2009 afventede selskabet skadevolders selskabs afgørelse, da dette selskab også fandt, at skaderne ikke stemte overens med anmeldelsen.

Klagerens påstande

Klageren krævede, at selskabet skulle betale det aftalte erstatningsbeløb på 98.000 kr. Klageren anførte, at hans søn havde været ude for et uheld, bilen var blevet repareret, og efterfølgende var den blevet påkørt bagfra, mens den holdt parkeret. Klageren mente, at forsikringen forsøgte at snyde ham.

Selskabets argumenter

Topdanmark fastholdt sin afgørelse og anførte, at det ikke var muligt at få hændelsesforløbet til at stemme overens med skaderne på bilerne. Selskabet henviste til, at bilerne efter deres vurdering var kørt sammen mindst 2-3 gange, mens modparten holdt stille. Selskabet oplyste desuden, at de havde bedt politiet om at undersøge sagen.

Selskabet anførte yderligere, at klagers søn havde anmeldt et nyt uheld den 9. februar 2009, efter at bilen var blevet repareret. Ifølge klagers søn var bilen blevet påkørt af en brugsstjålet bil på en parkeringsplads. Skadevolders selskab, Alka, havde taget forbehold for erstatningspligten, indtil sagen var nærmere undersøgt.

Topdanmark anførte også, at klageren havde haft 3 biler forsikret siden 2006, og at der i alt var anmeldt 6 skader, hvoraf alle 3 biler var endt med at blive erklæret totalskadet. I to af tilfældene holdt bilerne parkeret, og i to af tilfældene var klagers søn fører af bilen.

Dokumentation

Nævnet fik forevist et omfattende fotomateriale, hvorunder selskabet navnlig hæftede sig ved billederne som dokumentation for, at bilerne er stødt sammen flere gange.

Nævnet fandt efter en gennemgang af sagen ikke anledning til at kritisere selskabets afgørelse. Nævnets afgørelse udelukker dog ikke, at nærmere bevisførelse under en retssag vedrørende ejer/brugerforhold og hændelsesforløb i øvrigt kan føre til et andet resultat.

Konklusion

Klagen blev ikke taget til følge.