Danica Pension: Afvisning af fuld udbetaling ved erhvervsevnetab

Klageren, født i 1957, klagede over Danica Pensions afvisning af at anerkende et generelt erhvervsevnetab på mindst 2/3. Selskabet havde anerkendt et erhvervsevnetab på mindst halvdelen, men afviste at anerkende 2/3, da de ikke fandt det dokumenteret, at hendes erhvervsevne var nedsat til 1/3 eller mindre i ethvert erhverv.

Sagens omstændigheder

• Klageren havde realeksamen og havde arbejdet med dekoration og som dagplejemor. Fra 1993-2006 var hun afdelingsleder og dekoratør, men måtte sygemelde sig pga. slidgigt.
• En speciallæge i psykiatri vurderede i 2008, at klageren havde en sensitiv, ængstelig, evasiv personlighedsstruktur og neurasteni, som blev betragtet som kroniske og uden behandlingsmæssig tilgængelighed. Lægen foreslog aflastning og hensyntagende arbejdsforhold eller førtidspension.
• Kommunen bevilgede førtidspension pr. 1/12 2008, da de vurderede, at klageren ikke kunne leve op til kravene på arbejdsmarkedet, heller ikke i et flexjob.
• Klageren anmeldte tab af erhvervsevne til selskabet i november 2008 og anførte sine lidelser.
• Selskabet anerkendte et generelt erhvervsevnetab på mellem halvdelen og 2/3 og bevilgede halv udbetaling fra karensperiodens udløb.
• Klageren var utilfreds og henviste til kommunens afgørelse om førtidspension og at hun kun kunne arbejde 10 timer ugentligt.
• Selskabet fik klageren undersøgt af en speciallæge i ortopædkirurgi, som fandt få objektive fund, men mente, at den psykiske diagnose talte mest, og at den gav ingen mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Lægen mente dog, at klageren kunne bestride et let job med en tidshorisont inden for nogle år.
• Selskabet fastholdt sin afgørelse og henviste til, at klageren kunne gå uden halten og ikke havde problemer med at gå i hugstilling.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at selskabet ikke havde foretaget en reel og seriøs vurdering af hendes erhvervsevne, idet der alene var fokuseret på det ortopædkirurgiske, og at årsagen til erhvervsevnetabet var relateret til hendes psykiske diagnoser. Hun henviste også til, at Funktionær Pension havde vurderet, at erhvervsevnen var nedsat med mindst 2/3.
• Selskabet fastholdt, at klageren burde kunne tjene mere end 1/3 af, hvad en erhvervsdygtig person med tilsvarende alder og uddannelse kunne tjene. De mente, at den største barriere var, at hun havde svært ved at finde et positivt perspektiv på en arbejdsmarkedstilknytning, og at hun havde afslået medicinsk behandling.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at hendes erhvervsevne var varigt nedsat med mindst 2/3 af helbredsmæssige årsager. Derfor kunne klagen ikke tages til følge.