Afgørelse om erstatning for ødelagte rejsedage og telefonudgifter efter sygdom på rejse

Klagerne, der havde en rejseforsikring hos Europæiske Rejseforsikring A/S, klagede over selskabets erstatningsopgørelse i forbindelse med sygdom på en rejse. Klagerne ønskede erstatning for yderligere tre dages ødelagt ferie til rejseledsageren samt dækning af telefonopkald til familie i Danmark.

Sagens omstændigheder

Klagerne havde planlagt en rejse fra den 18. august 2008 til den 1. september 2008. Den 24. august 2008 kontaktede de selskabet, da den ene klager var blevet syg og havde været i kontakt med en lokal læge. Hjemtransport var ikke mulig på grund af smittefare, og klageren blev indlagt den 25. august 2008.

Den 16. september 2008 anmeldte klagerne til selskabet, at de ønskede dækning for ødelagte rejsedage og telefonopkald. Selskabet anerkendte erstatning for 11 ødelagte feriedage til den syge og 8 dage til rejseledsageren, men afviste at dække telefonopkald til familie.

Klagerens påstande

Klagerne anførte, at rejseledsageren også havde ret til erstatning for 11 ødelagte feriedage, svarende til yderligere 3 dage. De mente også, at selskabet skulle dække udgifterne til telefonopkald til familien, da det var selskabets manglende tilgængelighed, der havde nødvendiggjort disse opkald.

Klagerne henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 21, særligt punkt 21.1, b), 21.5, c) og 21.5, a), som de mente gav rejseledsageren ret til samme erstatning som den syge. De argumenterede også for, at selskabet havde misligholdt forsikringsaftalen ved ikke at have en tilgængelig lægevagt, jf. forsikringsbetingelsernes rejseråd punkt 19.

Selskabets argumenter

Selskabet fastholdt sin afgørelse og henviste til, at erstatningen var opgjort i henhold til forsikringsbetingelserne. Selskabet anførte, at erstatningen for de yderligere 3 dage til den syge var ydet efter punkt 21.5, a), som kun dækker den syge, jf. punkt 21.1. Selskabet afviste at dække telefonopkald til familien, da forsikringen kun dækker opkald til selskabet, jf. punkt 1.3, d).

Selskabet bestred, at klagerne ikke kunne komme i kontakt med selskabets læge og henviste til dokumentation for løbende kontakt med klagerne og deres familie.

Ankenævnet fandt, at forsikringsbetingelserne var uklart formuleret, hvilket skulle komme selskabet til skade. Nævnet bestemte derfor, at begge klagere var berettigede til dækning for 11 ødelagte rejsedage, og at selskabet skulle udbetale resterstatning i overensstemmelse hermed med tillæg af renter i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.

Nævnet fandt dog ikke grundlag for at kritisere selskabets afvisning af at dække yderligere udgifter til telefonsamtaler, da forsikringen alene dækker telefonsamtaler med selskabet. Klagen blev derfor ikke taget til følge på dette punkt.