Tvist om fuld udskiftning af to døre og dækning for stjålne erhvervsgenstande efter indbrud

En forsikringstager med en boligforsikring hos Topdanmark Forsikring klagede over selskabets erstatningstilbud efter et indbrud i hans ejendom den 17. februar 2009. Tvisten omhandlede omfanget af skadeserstatningen for to beskadigede døre samt selskabets afvisning af at dække en stjålet møntveksler.

Skaden på dørene

Under indbruddet blev to døre beskadiget. Selskabets håndværkstaksator vurderede, at den ene dør var så ødelagt, at den skulle udskiftes, mens den anden kunne repareres ved at isætte et nyt glas. Selskabet tilbød derfor at dække udskiftning af den ene dør og reparation af den anden.

Klageren var uenig i denne vurdering og krævede fuld udskiftning af begge døre, idet han anførte, at det af æstetiske årsager ikke var korrekt kun at udskifte den ene og reparere den anden.

Stjålne genstande

Der blev desuden stjålet en møntveksler med byttepenge, som tilhørte klagerens arbejdsgiver. Selskabet afviste at dække dette tab med henvisning til forsikringsbetingelserne, som undtager dækning for ting, der anvendes erhvervsmæssigt. Klageren var også utilfreds med denne afgørelse.

Erstatningstilbud

Selskabet opgjorde den samlede erstatning til 12.000 kr. inkl. moms, hvorfra der skulle trækkes en selvrisiko på 3.540 kr. Selskabet tilbød enten at betale beløbet, når reparationen var udført og dokumenteret med en regning, eller at udbetale en kontanterstatning uden moms.

Ankenævnet fandt ikke, at klageren havde godtgjort, at det var nødvendigt at foretage en fuldstændig udskiftning af den anden dør. Nævnet lagde vægt på, at selskabets vurdering var baseret på en besigtigelse af en håndværkstaksator, som konkluderede, at en reparation ved udskiftning af glasset var tilstrækkelig.

Vedrørende den stjålne møntveksler og pengebeholdning lagde nævnet til grund, at disse effekter ubestridt tilhørte klagerens arbejdsgiver og blev anvendt erhvervsmæssigt. Da forsikringsbetingelserne udtrykkeligt undtager dækning for ting, der anvendes erhvervsmæssigt, kunne nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse om at afvise dækning. Selskabet havde i sin argumentation henvist til, at et objektivt ansvar efter Danske Lov 5-8-1 ikke var relevant, hvilket nævnet heller ikke fandt anledning til at kritisere.

Som følge heraf blev klagen ikke taget til følge.