Bupa Insurance Limited: Opsigelse af hospitalsforsikring tegnet via forening

Klager anker opsigelsen af sin hospitalsforsikring, som er tegnet gennem Foreningen af [firma 1] medarbejdere (nu [firma 2] medarbejdere) siden 2002. Klageren fremhæver, at forsikringen ifølge vedtægterne skulle løbe til medlemmets 65-års fødselsdag, og at præmien var fastsat ud fra dette. Klageren bestrider, at selskabet kan opsige aftalen, da forsikringsbetingelserne angiveligt kun tillader forsikringstageren at opsige aftalen.

Selskabet, Bupa Insurance Limited, anfører, at forsikringsaftalen ikke er uopsigelig, og at opsigelsen er sket med et rimeligt varsel på et år til hovedforfald. Selskabet henviser til, at der er tilbudt mulighed for individuel tegning af forsikring mod afgivelse af helbredsoplysninger og individuel præmie. Selskabet bestrider, at de af klageren nævnte vedtægter er en del af aftalegrundlaget. De henviser til forsikringsbetingelsernes § 13.6, som omhandler stop eller suspension af en forsikringsgruppe, men anfører, at dette ikke er relevant, da der er tale om opsigelse af en enkelt forsikret. Selskabet mener, at betingelserne i § 13.2.1 er gældende, hvorefter selskabet kan opsige aftalen, hvilket de mener at have opfyldt.

Klageren fastholder, at forsikringsbetingelserne foreskriver, at der skal tilbydes en tilsvarende ordning, hvis en gruppe stoppes eller suspenderes.

Selskabet fastholder, at de har været berettiget til at opsige aftaleforholdet, og at opsigelsen er varslet i god tid.

Nævnets sekretariat har anmodet selskabet om at uddybe hjemmelen til opsigelse i forsikringsbetingelsernes § 13.2.1, idet denne bestemmelse umiddelbart vedrører forsikringstagerens opsigelse. Sekretariatet henviser desuden til en Højesteretsdom fra 1998 (U.1998.407H).

Selskabet anfører, at Højesteretsdommen vedrører en forsikringsaftale med en aftalt varighed på 30 år uden opsigelsesadgang for selskabet, hvilket ikke er tilfældet i denne sag. Selskabet fastholder, at der er tale om en aftale om vedvarende ydelser, der kan opsiges med et rimeligt varsel, og at et varsel på et år til hovedforfald er rimeligt. Selskabet mener, at betingelserne i § 13.2.1 ikke udelukker, at en forsikret kan opsiges efter principperne i denne betingelse, og at opsigelsen er berettiget efter de almindelige regler om opsigelse af en aftale om vedvarende ydelser.

Klageren fremhæver, at forsikringsaftalen ifølge samarbejdsaftalen mellem Foreningen af [firma 1] Medarbejdere og IHI ophører ved den aftalte udløbsalder, 65 år, og at præmien er beregnet på den udløbsalder.

Selskabet bestrider ikke, at forsikringen udløber ved den aftalte udløbsalder (65 år) ifølge samarbejdsaftalen, men henviser til, at aftalen automatisk fornyes for et år ad gangen, medmindre den opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til hovedforfald. Selskabet mener, at de har opsagt aftalen i henhold til den indgåede aftale med et varsel på 1 år, hvilket opfylder betingelsen om et rimeligt varsel.

Nævnet finder det uklart, om hele gruppeordningen er opsagt, eller kun klagerens forsikring, og kan derfor ikke afgøre, om der er hjemmel til opsigelse i samarbejdsaftalen.

Under henvisning hertil og til usikkerheden om, hvorvidt forsikringen kan opsiges efter almindelige obligationsretlige regler, jf. Højesteretsdommen i UfR 1998.407, bestemmer nævnet, at sagen bør afgøres ved domstolene, jf. § 4 i nævnets vedtægter.

Som følge heraf kan nævnet ikke afgøre sagen.