Afgørelse vedrørende afslag på invalidesum og bidragsfritagelse efter ophør af pensionsdækning

Baggrund

Klageren, født i 1965, klager over, at PNN Pension ikke anerkender, at hans erhvervsevne var nedsat i tilstrækkelig grad inden d. 30/9 2007, hvor hans pensionsforsikring ophørte.

Klageren var ansat som slagterimedarbejder og havde en obligatorisk pensionsordning i PNN Pension fra 1/9 2003 til 30/9 2006. Den 30/5 2005 var klageren udsat for en arbejdsulykke, hvor han blev ramt i ryg og nakke af en krog.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren anfører, at selskabet skal anerkende, at hans erhvervsevne blev nedsat i dækningsberettigende grad i forsikringstiden. Han begrunder dette med, at han blev ramt i ryggen af en krog på sit arbejde, hvilket har medført tiltagende smerter og en haltende gang. Han har været til mange undersøgelser og behandlinger, herunder hos en psykiater. Efter lukningen af slagteriet købte han en pizzaforretning, men måtte afhænde den, da han ikke kunne klare arbejdet. Han mener, at arbejdet på slagteriet har ødelagt hans krop, og uheldet var med til at udløse hans symptomer, som bliver værre. Han er tilkendt førtidspension.

Selskabets påstand og argumenter

PNN Pension fastholder, at klagerens erhvervsevne ikke var nedsat med 2/3 inden d. 1/10 2007, hvor ordningen blev bidragsfri. Selskabet henviser til en statusattest fra klagerens læge dateret 4/9 2007, hvor det fremgår, at klageren forventedes at kunne genoptage sit arbejde i pizzariaet. Selskabet fremhæver også en psykiatrisk speciallægeerklæring fra november 2008, der angiver, at klagerens psykiske helbredstilstand isoleret set ikke udgjorde en hindring for funktionsafklarende aktiviteter i et roligt miljø. Selskabet henviser til Pensionsbeskatningsloven § 7 vedrørende bidragsfritagelse og Pensionsbeskatningsloven § 10 vedrørende invalidesum, og argumenterer for, at klageren ikke opfyldte kriterierne for udbetaling af invalidesum samt retten til bidragsfritagelse, da ordningen blev omskrevet til hvilende ordning.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at hans erhvervsevne var nedsat med mindst 2/3 senest den 30. september 2007. Derfor kunne klagen ikke tages til følge.