PFA Pension: Standsning af invalidepension grundet manglende erhvervsevnetab

Klageren, født i 1968, klagede over, at PFA Pension havde stoppet udbetalingen af hendes invalidepension pr. 1/6 2008. Klageren havde en arbejdsmarkedspensionsordning i PFA Pension med dækning for tab af erhvervsevne via sit tidligere arbejde.

Baggrund

Klageren oplevede under sit arbejde som telefonisk kunderådgiver flere episoder med en pludselig høj hyletone, hvilket førte til tinnitus, propfornemmelse og smerter i ørerne, spændinger i nakke og skuldre, hovedpine, koncentrationsbesvær, udtrætning og hukommelsesproblemer. Hun blev afskediget fra sit arbejde i marts 2006.

Arbejdsskadestyrelsen anerkendte skaden som en arbejdsskade, men vurderede méngraden til under 5 %, hvilket Ankestyrelsen stadfæstede.

Klageren blev ansat i et flexjob på en planteskole med 20 ugentlige timer. Arbejdsgiveren vurderede, at hun fungerede fint i jobbet. PFA Pension anerkendte oprindeligt klagerens midlertidige erhvervsevnetab og bevilgede præmiefritagelse fra 1/8 2005 og fulde midlertidige ydelser fra 13/7 2005.

Selskabets afgørelse

Selskabet stoppede udbetalingerne pr. 1/6 2008, da de vurderede, at klagerens erhvervsevne ikke længere var nedsat i dækningsberettigende grad (mindst 50 %). Klageren blev undersøgt af en speciallæge i psykiatri og gennemgik en neuropsykologisk undersøgelse.

Speciallægen i psykiatri fandt, at klageren havde symptomer på let depression og en personlighed præget af høje krav til sig selv. Den neuropsykologiske undersøgelse viste kun diskrete kognitive påvirkninger, men udtrætning og smerter. Det blev anbefalet, at hun ikke arbejdede mere end 15-16 timer om ugen.

Selskabet fastholdt afgørelsen om at stoppe udbetalingerne, idet de lagde vægt på, at klagerens symptomer var diffuse, og at der ikke var lægelig dokumentation for egentlige fysiske sygdomme eller funktionsforstyrrelser. De vurderede, at hendes erhvervsevne ikke var nedsat i dækningsberettigende grad.

Klagerens påstand

Klagerens fagforbund klagede til Ankenævnet og påstod, at udbetalingen af invalidepension skulle genoptages, og at der igen skulle ydes præmiefritagelse. De anførte, at PFA's vurdering var i modstrid med den neuropsykologiske undersøgelse, der anbefalede et maksimalt timeantal på 15-16 timer ugentligt. Forbundet mente, at PFA udtrykte ubegrundet tvivl om konklusionen i undersøgelsen og ikke tillagde psykologudtalelsen tilstrækkelig vægt.

Selskabets argumenter

Selskabet fastholdt sin afgørelse og anførte, at klageren var grundigt udredt af adskillige læger og speciallæger. De konstaterede, at klageren havde normal hørelse, og at der ikke var tegn på sværere depression. Den neurologiske undersøgelse havde også påvist stort set upåfaldende forhold. Selskabet mente, at der ikke var lægelig dokumentation for, at klagerens generelle erhvervsevne var nedsat til halvdelen eller derunder af den fulde erhvervsevne.

Nævnet fandt, at klagerens generelle erhvervsevne ikke var nedsat med mindst halvdelen af den fulde erhvervsevne. Derfor kunne nævnet ikke kritisere, at selskabet havde afvist at udbetale invalidepension og yde præmiefritagelse. Som følge heraf blev det bestemt, at klagen ikke kunne tages til følge.