Afvisning af dækning for tagskade trods KvalitetsMærke med angivet restlevetid

Klageren havde tegnet en ejerskifteforsikring med ekstradækning i TrygVesta Forsikring A/S og klagede over selskabets afvisning af at dække en skade på sommerhusets tag. Selskabet afviste dækning, da de mente, at der ikke var en skade i forsikringsbetingelsernes forstand, og at forholdet var nævnt i tilstandsrapporten.

Sagens omstændigheder

Klageren købte et sommerhus fra 1994 på baggrund af en tilstandsrapport fra 2003 og et Nybolig KvalitetsMærke. Ejerskifteforsikringen trådte i kraft i december 2003. Tilstandsrapporten noterede mindre afskalninger og revner på tagpladerne (K1). KvalitetsMærket vurderede tagkonstruktionens tilstand som ”Middel” med en restlevetid på over 20 år.

Klageren anmeldte i 2008, at tagpladerne smuldrede. Selskabets taksator konstaterede afskalninger, men ingen utætheder, og vurderede, at tagpladernes tilstand svarede til beskrivelsen i tilstandsrapporten, dog med yderligere forvitring pga. beliggenheden nær Vesterhavet. Selskabet afviste dækning, da der ikke var konstateret en skade, og forholdet var beskrevet i tilstandsrapporten.

Parternes argumenter

Klageren argumenterede for, at beskrivelsen af tagets holdbarhed i tilstandsrapporten og KvalitetsMærket var misvisende, da taget var i dårlig stand kun 4½ år efter købet. Klageren mente, at KvalitetsMærket, der angav en restlevetid på over 20 år, gav et fejlagtigt indtryk af tagets tilstand.

Selskabet fastholdt, at der ikke var tale om en dækningsberettigende skade, og at forholdet var beskrevet i tilstandsrapporten. Selskabet anførte, at KvalitetsMærket ikke var en del af forsikringsaftalen og derfor ikke kunne danne grundlag for et krav. Selskabet henviste til, at restlevetiden i KvalitetsMærket forudsatte god vedligeholdelse.

Nævnet fandt, at det ikke var godtgjort, at der forelå en skade i ejerskifteforsikringens forstand. At restlevetiden muligvis ikke var korrekt angivet i tillægget, udgjorde ikke i sig selv en skade, men oplysninger i et tillæg kunne efter omstændighederne være med til at præge det samlede billede, klageren måtte få af ejendommen. Efter nævnets opfattelse rykkede oplysningen om restlevetiden ikke ved det indtryk, tilstandsrapporten gav om ejendommens tag. Derfor kunne klagen ikke tages til følge.