Command Palette

Search for a command to run...

Uenighed om erstatning for stjålet diamantring: Vurdering versus forsikringens dækningsmaksimum for ran

Dato

4. november 2009

Principiel sag

Nej

Forsikringstype

Familie

Afgørelse

Selskab medhold

Firma navn

Topdanmark

Dokument

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Topdanmark Forsikring A/S vedrørende erstatningsopgørelsen for en stjålet diamantring. Tvisten centrerer sig om ringens værdi og forsikringens dækningsgrænse.

Sagens forløb

Under et sikkerhedstjek i en lufthavn mistede klagerens hustru en diamantring. Klageren anmeldte hændelsen til Topdanmark, som anerkendte det som et ran, hvilket er en dækningsberettiget begivenhed for smykker under den tegnede Familiens Basisforsikring.

Parternes argumenter

Klagerens påstand: Klageren krævede en erstatning på mellem 135.000 kr. og 175.000 kr. Dette krav var baseret på en vurdering fra en guldsmed, som for nylig havde haft ringen på sit værksted. Klageren mente, at selskabets lavere vurderinger var upålidelige, da de var foretaget uden at have set den faktiske ring. Klageren anførte desuden, at selskabet havde skabt en berettiget forventning om fuld dækning ved at anerkende skaden uden straks at oplyse om et dækningsmaksimum.

Selskabets påstand: Topdanmark afviste kravet og tilbød en kontanterstatning på 45.000 kr. Tilbuddet var baseret på to uafhængige vurderinger, som selskabet havde indhentet. Selskabet påpegede, at forsikringsbetingelserne indeholdt et dækningsmaksimum for ran af særlige private værdigenstande på 28.200 kr. (2008-niveau). Selvom deres erstatningstilbud på 45.000 kr. oversteg dette maksimum, fastholdt de, at de ikke var forpligtet til at betale yderligere.

Vurderinger af ringen

Der forelå tre forskellige vurderinger af den stjålne ring:

VurderingskildeIndhentet afVurderet værdi (kr.)Bemærkninger
Guldsmed K.Klager173.000Havde fysisk set og arbejdet på ringen.
Guldsmed D.Selskabet38.500Vurderet ud fra billede og certifikat.
Juveler H.Selskabet55.000Vurderet ud fra billede og certifikat. Mente desuden, at certifikatet ikke stemte overens med ringen.

Ankenævnet fandt det ikke oplagt, at hændelsen kunne klassificeres som et ran i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 4.8.1.2. Hvis der ikke var tale om ran, ville det være simpelt tyveri, hvor forsikringen ikke dækkede særlige private værdigenstande som den pågældende ring. Nævnet lagde dog vægt på, at selskabet selv havde valgt at anerkende hændelsen som et ran.

Ifølge de gældende forsikringsbetingelser var dækningen for særlige private værdigenstande ved ran begrænset til et maksimumsbeløb på 28.200 kr. (i 2008-niveau). Dækningen for det anerkendte ran kunne derfor højst udgøre dette beløb.

Da selskabet allerede havde udbetalt en erstatning på 45.000 kr., hvilket overstiger det kontraktmæssige maksimum, og da selskabet ikke på noget tidspunkt i forløbet havde lovet at udbetale et større beløb, fandt nævnet ikke grundlag for at pålægge selskabet at yde yderligere erstatning.

Som følge heraf blev klagen ikke taget til følge.

Lignende afgørelser