Sag om afvisning af forsikringsdækning efter anmeldt røveri grundet uoverensstemmelser i forklaringer og manglende dokumentation

Klageren indbragte en klage over If Skadeforsikrings afvisning af at dække et anmeldt røveri, hvor klageren blev frarøvet ur, guldarmlænke og guldring. Selskabet afviste dækning på grund af uoverensstemmelser i klagerens forklaringer om hændelsesforløbet og dokumentationen for de stjålne genstande.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte røveriet til selskabet den 18. marts 2008 og angav værdien af det stjålne til 53.248 kr. Han forklarede, at han var blevet overfaldet på en parkeringsplads af to maskerede mænd, der truede ham med en kniv og stjal hans guld.
• En skadestueepikrise fra den 3. marts 2008 noterede, at klageren havde været oppe at slås og havde fået en skade på næsen samt smerter i brystkassen.
• Ved politianmeldelsen den 4. marts 2008 angav klageren røveritidspunktet til den 2. marts 2008 kl. 19:30 - 20:30 og værdien af det stjålne til 28.000 kr. Han beskrev gerningsmændene og forklarede, at han var blevet slået og truet med en kniv.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at han følte sig beskyldt for snyd, selvom han mente at have fremlagt tilstrækkelig dokumentation. Han undrede sig over, at selskabet ikke havde meldt ham til politiet for forsikringssvindel, hvis de mistænkte ham for bedrageri.
• Selskabet fastholdt sin afgørelse og henviste til de mange uoverensstemmelser i klagerens forklaringer om gerningstidspunktet og hændelsesforløbet. Selskabet anførte desuden, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelig dokumentation for de stjålne genstande, bortset fra uret. Et fremsendt foto af smykkerne var dateret flere år før det oplyste anskaffelsestidspunkt.

Yderligere udvikling i sagen

• Under et interview med selskabet den 6. maj 2008 kom der yderligere uoverensstemmelser frem i klagerens forklaringer. Klagerens mor, som var med til interviewet, gav også modstridende oplysninger.
• Selskabet indhentede teleoplysninger for klagerens mobiltelefon, som viste, at hans oplysninger om sin færden i timerne efter gerningstidspunktet ikke var korrekte.
• Klageren ændrede efterfølgende sin forklaring om, hvordan han havde erhvervet smykkerne, og anførte, at han havde fået dem af sin far, som havde lavet guldet om til hans størrelse og indgraveret hans navn i armbåndet.
• Selskabet fastholdt, at der var så store uoverensstemmelser i klagerens forklaringer, at det ikke var muligt at realitetsbehandle sagen.
• Af forsikringsbetingelserne fremgik det, at forsikringstageren skulle kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at han havde haft de stjålne genstande, og at alder og genanskaffelsespriserne var som anført i skadeanmeldelsen.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at han var blevet frarøvet smykkerne og uret på den angivne måde. Klagerens skiftende forklaringer om hændelsesforløb og adkomst til effekterne måtte komme klageren til skade. Nævnet kunne derfor ikke kritisere selskabets afgørelse.

Nævnets afgørelse udelukkede dog ikke, at en nærmere bevisførelse for en domstol kunne begrunde et andet resultat.

Ankenævnet bestemte, at klagen ikke kunne tages til følge.