Afslag på dækning af armbåndsur efter anmeldt tyveri - Uoverensstemmende forklaringer om hændelsesforløb

Denne sag omhandler en klage fra en forsikringstager mod Topdanmark Forsikring A/S vedrørende afslag på dækning af et mistet armbåndsur under en familieforsikring. Tvisten drejer sig om, hvorvidt tabet af uret skyldte et simpelt tyveri, som ikke er dækket for armbåndsure, eller et overfald, som ville være dækningsberettiget.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren anmeldte den 29. juni 2019 elektronisk til Topdanmark, at han havde mistet sit armbåndsur og sin mobiltelefon natten til den 29. juni 2019. I den første anmeldelse til politiet oplyste klageren, at han var faldet i søvn på vej hjem og ved opvågning opdagede, at uret og mobilen var stjålet, uden at han havde bemærket tyveriet. Til forsikringsselskabet anmeldte han, at han var blevet skubbet ud på kørebanen, men troede, han var snublet, da han ikke så nogen bag sig. Først senere opdagede han, at uret og mobilen var væk.

Topdanmark afviste at dække armbåndsuret med henvisning til, at der var tale om simpelt tyveri, som ikke er dækket for armbåndsure ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 16.4. Mobiltelefonen blev dog dækket. Efter afvisningen kontaktede klageren politiet igen for at få sagen omformuleret til et overfald, idet han mente, at hans oprindelige forklaring var påvirket af beruselse og chok.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerens påstande: Klageren fastholder, at han blev udsat for et overfald, hvor han blev skubbet omkuld, og at uret blev stjålet i den forbindelse. Han argumenterer for, at hans første forklaringer var unøjagtige på grund af beruselse og rystelse, og at han efterfølgende har "sammenstykket" aftenens forløb og er sikker på, at han blev skubbet. Han påpeger sin vægt (over 100 kg) som bevis for, at et betydeligt skub var nødvendigt for at vælte ham, hvilket understøtter overfaldsteorien. Han mener, det er urimeligt, at selskabet lægger for stor vægt på hans første, berusede anmeldelse.

Topdanmarks påstande: Topdanmark fastholder sin afvisning af dækning for armbåndsuret. Selskabet lægger vægt på klagerens første forklaringer til både politiet og selskabet, hvor han enten oplyste, at han var faldet i søvn og ikke bemærkede tyveriet, eller at han troede, han var snublet og ikke så nogen bag sig. Selskabet anser klagerens senere forklaringer som "konstruerede til lejligheden", da de først fremkom efter afslag på dækning. Topdanmark henviser til forsikringsbetingelserne, som udelukker dækning for armbåndsure ved simpelt tyveri og for glemte, tabte eller forlagte ting. Selskabet mener ikke, at klageren har løftet bevisbyrden for, at der foreligger et dækningsberettiget røveri eller overfald.

Ankenævnet for Forsikring afgør, at klageren ikke får medhold i sin klage.

Nævnet bemærker indledningsvist, at det efter almindelige forsikringsretlige principper påhviler klageren at bevise, at der foreligger forhold, som udgør en dækningsberettigende begivenhed.

Efter en gennemgang af sagens oplysninger finder nævnet, at der består en sådan usikkerhed med hensyn til, hvordan klageren har mistet sit armbåndsur, at klageren ikke har bevist, at uret er blevet stjålet ved et overfald eller anden dækningsberettigende begivenhed. Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde forsikringsdækning.

Nævnet har blandt andet lagt vægt på, at klageren har afgivet flere forskellige og indbyrdes modstridende forklaringer om det passerede. Han har både til selskabet og politiet, forud for selskabets afvisning af at dække tyveriet af armbåndsuret, oplyst, at han ikke så nogen skubbe sig. Dette taler efter nævnets opfattelse imod, at han blev overfaldet. Ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 16 dækker forsikringen armbåndsure ved tyveri, hvor tyven bruger vold, og ved overfald, men dækker derimod ikke armbåndsure ved simpelt tyveri. Klagerens øvrige anførsler kan ikke føre til et andet resultat.