Command Palette

Search for a command to run...

Uenighed om fastsættelse af méngrad efter bækkenfraktur

Dato

18. november 2009

Principiel sag

Nej

Forsikringstype

Ulykke

Afgørelse

Selskab medhold

Firma navn

Tryg Forsikring

Dokument

En forsikringstager klagede over forsikringsselskabet TrygVesta Forsikrings afgørelse om at fastsætte hendes varige méngrad til 10 % efter et ulykkestilfælde.

Sagens Baggrund

Klageren pådrog sig den 8. april 2006 en bækkenfraktur ved et fald. Skaden blev anmeldt til selskabet den 24. august 2006.

En ortopædkirurgisk speciallægeerklæring fra 12. september 2007 beskrev klagerens gener, som omfattede:

  • Smerter ved siddende stilling (maks. 1,5 time ad gangen)
  • Behov for krykkestok ved gang
  • Reduceret gangdistance til 600-800 meter
  • Manglende evne til at cykle, løfte tungt, støvsuge eller vaske tøj

Erklæringen konkluderede, at generne stammede fra bækkenbruddet, og at tilstanden var stationær. Den nævnte også forudbestående rygsmerter som følge af osteoporose.

Parternes Påstande

Klagerens påstand: Klageren mente, at hendes liv var blevet forringet med mere end 10 % og krævede derfor méngraden sat op. Hun anmodede primo 2009 om genoptagelse på grund af forværring, hvilket selskabet afviste.

Selskabets påstand: Selskabet fastholdt sin afgørelse på 10 % méngrad. De argumenterede for, at:

  • Afgørelsen var truffet på baggrund af speciallægeerklæringen fra 2007.
  • Der var ikke dokumenteret en forværring af klagerens tilstand siden den oprindelige vurdering.
  • De funktionelle begrænsninger var allerede kendte, da méngraden blev fastsat.
  • Vurderingen var i overensstemmelse med Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel (punkt B.2.4), som angiver 10 % for svære, daglige smerter uden asymmetri efter bækkenbrud.
  • Der blev taget forbehold for gener fra forudbestående lidelser.

Efter en grundig gennemgang af sagen fandt Ankenævnet det ikke godtgjort, at klagerens lidelser som følge af ulykkestilfældet kunne begrunde en højere méngrad end den, selskabet havde fastsat til 10 %.

Nævnet vurderede, at det ikke var nødvendigt at indhente en yderligere udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen, da det på det foreliggende grundlag ikke blev anset for sandsynligt, at styrelsen ville fastsætte en højere méngrad.

På denne baggrund blev klagen ikke taget til følge.

Lignende afgørelser