Afgørelse vedrørende afvisning af dækning for konstruktionsfejl og fugtskade i sommerhus

Sagen drejer sig om en forsikringstagers klage over, at Nykredit Forsikring A/S har afvist dækning for en konstruktionsfejl i klaplaget, der har medført fugt og ødelæggelse af parketgulvet i et sommerhus. Sommerhuset er opført i 1961, og klageren overtog det i 2002 på baggrund af en tilstandsrapport.

Sagens omstændigheder

• Klageren anmeldte i 2008 et myreangreb og efterfølgende en ulovlig gulvkonstruktion, og anmodede om dækning til en ny terrændækskonstruktion og gulv.
• Selskabet afviste dækning med henvisning til, at terrændækket ikke afveg fra gængs byggeskik i 1961, og at klageren ikke havde sandsynliggjort, at fugtskaden på parketgulvet var til stede ved overtagelsen.
• En bygningskonsulent besigtigede ejendommen og konkluderede, at klaplaget var udført korrekt i forhold til datidens faglige viden, og at der ikke var overtrådt regler i bygningslovgivningen.
• Selskabet fremlagde dokumentation fra Teknologisk Institut, der bekræftede, at der ikke var krav om kapillarbrydende lag i 1963.
• Klageren fastholdt, at skaden nedsatte ejendommens værdi væsentligt, og at fugten skyldtes opstigende grundfugt.
• Selskabet fastholdt, at terrændækket ikke udgjorde en skade, og at de mørke aftegninger i gulvet skyldtes manglende opvarmning om vinteren.
• Senere blev der konstateret ægte hussvamp i ydervæggen, hvilket selskabet accepterede som en dækningsberettiget skade under ejerskifteforsikringen, dog med en selvrisiko.
• Klageren argumenterede for, at gulvskaden og svampeskaden skulle betragtes som én og samme sag.

Parternes argumenter

• Klageren påstod, at selskabet skulle anerkende, at udgiften til at optage det eksisterende klaplag, lægge et nyt klaplag og et nyt gulv var dækningsberettigende. Han argumenterede for, at parketgulvet var beskadiget på grund af fugt, der trængte op gennem klaplaget, og at denne skade var til stede ved overtagelsen af huset.
• Selskabet fastholdt sin afgørelse og anførte, at terrændækskonstruktionen ikke var ulovlig, da der ikke var krav om kapillarbrydende lag i 1961. Selskabet mente, at gulvets tilstand skyldtes manglende opvarmning og lokale fugtpåvirkninger, og at klageren ikke havde sandsynliggjort, at myreboet, der forværrede fugtpåvirkningen, var til stede før overtagelsen.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde sandsynliggjort, at gulvskaden var til stede ved overtagelsen af ejendommen i 2002, og at skaden i sig selv ikke udgjorde en skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Nævnet fandt desuden, at terrændækkonstruktionen ikke udgjorde et ulovligt forhold, da der i 1961 ikke var krav om et kapillarbrydende lag. Konstruktionen afveg ikke fra, hvad der var almindeligt på opførelsestidspunktet, og nævnet kunne derfor ikke pålægge selskabet at bekoste en ændring af konstruktionen.

Nævnet noterede sig, at selskabet havde givet dækningstilsagn over fritidshusforsikringen til udbedring af svampeskaden i henhold til Goritas' rapport og tilsyn, og fandt på baggrund heraf ikke anledning til at kritisere selskabets afgørelse.