Tvisten om Værdiansættelse og Dokumentationskrav for Stjålne Smykker

En forsikringstager klagede over størrelsen af den erstatning, som forsikringsselskabet Vejle Brand af 1841 g/s havde udbetalt efter et tyveri af indbogenstande, der især omfattede en stor mængde dyre smykker.

Sagens Baggrund og Krav

Efter et indbrud anmeldte klageren et samlet krav på 278.532 kr. Selskabet udbetalte i første omgang 105.489 kr. og afviste at dække det resterende beløb med henvisning til manglende dokumentation. Klagerens advokat opgjorde efterfølgende et restkrav på 122.919,45 kr.

Parternes Argumenter

Klageren mente, at selskabets vurderinger var vilkårlige og "truffet ud af den blå luft". Klageren havde fremlagt vurderinger fra en professionel smykkehandler (S. i V.), adskillige fotos af de stjålne genstande og i enkelte tilfælde kvitteringer. Klageren fandt det urimeligt, at selskabet afviste disse beviser og kun udbetalte 50% af den vurderede værdi for mange af smykkerne.

Selskabet argumenterede for, at bevisbyrden for både ejerskab og værdi påhviler klageren. De anså vurderinger baseret udelukkende på fotos for upålidelige, da de ikke kunne fastslå smykkernes præcise karat, kvalitet og forarbejdning. Selskabet henviste til deres forsikringsbetingelser (pkt. 23.70), som kræver, at klageren kan dokumentere eller sandsynliggøre sit krav. På grund af den manglende dokumentation, især for de dyreste smykker, havde selskabet foretaget en skønsmæssig nedsættelse af erstatningen.

Oversigt over centrale tvistepunkter

Ankenævnet afviste at realitetsbehandle sagen.

Nævnet fastslog, at det påhviler forsikringstageren at sandsynliggøre størrelsen og rigtigheden af det fremsatte erstatningskrav. Vurderingen af de enkelte stjålne smykkers erhvervelse og værdi kræver en nærmere bevisførelse, som for eksempel kan indebære vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke finde sted for Ankenævnet, men må i givet fald foregå ved domstolene. På denne baggrund afviste nævnet sagen med henvisning til § 4 i nævnets vedtægter.