Fysioterapeut dømt for bedrageri ved uberettiget fakturering af behandlinger

Sagens Forløb

Anklagepunkter

Tiltalte, en fysioterapeut fra Brande, blev tiltalt for bedrageri mod Ringkjøbing Amtskommune. Anklageskriftet af 27. september 1995 fra politimesteren i Herning omhandlede to forhold:

Tiltalte, der er født i Århus, var ikke tidligere straffet.

Tiltaltes Forsvar

Tiltalte nedlagde påstand om frifindelse. Han forklarede, at han drev en fysioterapiklinik i Brande indtil 9. februar 1995. Han hævdede, at hans assistent, Vidne 1, primært stod for indtastning af behandlinger på edb-systemet og fakturering. Tiltalte forklarede, at han kun sjældent selv indtastede behandlinger. Han erkendte, at der var faktureret for flere behandlinger til Vidne 2, end hun havde modtaget, men fastholdt, at det var Vidne 1, der havde foretaget denne fakturering. Han mente, at Vidne 1 havde faktureret fiktive behandlinger som en tak for, at han havde skaffet Vidne 2 en læreplads, eller at det var sket ved en fejl. Han oplyste, at han havde tilbagebetalt beløbet for tre behandlinger, der var fejlagtigt faktureret. Tiltalte forklarede desuden, at han ikke altid gennemgik regningerne, før de blev sendt ud, men at han foretog stikprøvekontrol. Han havde instrueret Vidne 1 i at afregne selv, da han var i USA.

Vidneforklaringer

• Vidne 1 (assistent) forklarede, at hun blev ansat i 1992. Hun bekræftede, at hun indtastede behandlinger på edb-systemet, ofte baseret på Tiltaltes oplysninger. Hun forklarede, at Tiltalte undertiden fjernede markeringer for aflyste aftaler i dagbogen for at sikre udbetaling af penge. Vidne 1 protesterede mod dette, men fik at vide, at Tiltalte var "bossen". Hun indgav anmeldelsen til Ringkjøbing Amtskommune og sendte en kopi af en regning vedrørende sin egen datter (Vidne 2) til amtet. Vidne 1 vidste, at Vidne 2 kun modtog behandlinger om fredagen i en periode, og at de tre ekstra behandlinger til Vidne 2 var faktureret på Tiltaltes anmodning.
• Vidne 2 bekræftede, at hun modtog fysioterapi fra august 1993 til august 1994, men kun om fredagen i efteråret 1993. Hun modtog ingen behandlinger i uge 42 (ferie) og ingen behandlinger i den uge, hun var ansat hos Tiltalte i sommeren 1994.
• Vidne 3 bekræftede, at han var på sommerferie og ikke modtog behandlinger i de fakturerede perioder i august/september 1994, og at han var indlagt på hospitalet i februar 1995, hvorfor han heller ikke modtog behandlinger i den periode.

Rettens Vurdering

Bevisbedømmelse

Retten fandt det bevist, baseret på de afgivne vidneforklaringer, at:

• Forhold 1: Vidne 2 alene modtog fysioterapeutbehandlinger fredage i efteråret 1993 og tirsdage og torsdage i foråret 1994. Der var derfor sket uberettiget fakturering for de øvrige fakturerede dage, hvilket udgjorde et beløb på 10.252,65 kr. Det blev ikke godtgjort, at Vidne 2 ikke modtog behandling i 1994 (jf. regning nr. 1223).
• Forhold 2: Det blev ubestridt lagt til grund, at Vidne 3 ikke modtog behandlinger den 26., 29. og 31. august samt 2. september 1994, og den 6. og 8. februar 1995. Der var således sket uberettiget fakturering som anført i anklageskriftet.

Retten lagde til grund, at tiltalte var bekendt med faktureringen af de ikke udførte behandlinger, uanset at fakturaerne var underskrevet af Vidne 1. Det blev anset for helt usandsynligt, at Vidne 1 ved en fejl skulle have faktureret sin egen datter for fiktive behandlinger.

Domfældelse

Med de anførte ændringer blev tiltalte fundet skyldig i overtrædelse af Straffeloven § 279.

Strafudmåling og Erstatning

Da fuldbyrdelse af frihedsstraf blev fundet unødvendig, blev fastsættelsen af straffen udsat i medfør af Straffeloven § 56, stk. 1. Straffastsættelsen bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra dommens dato, på betingelse af at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.

Tiltalte blev dømt til at betale sagens omkostninger.

Inden 14 dage skal tiltalte betale 11.003,30 kr. i erstatning til Ringkjøbing Amtskommune.