Dom om medvirken til hvidvask ved modtagelse af betalinger fra konkursramt virksomhed

Sagen drejer sig om et krav fra Virksomhed A/S under konkurs mod Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) om tilbagebetaling af kr. 752.691,24 (euro 100.800,00). Beløbet blev overført i to rater fra Virksomhed A/S under konkurs' konti til Sagsøgte som betaling for mælkepulver leveret til et irakisk selskab, Udenlandsk virksomhed 1. Overførslerne skete som led i en hvidvaskordning, der tømte Virksomhed A/S under konkurs for midler og førte til selskabets konkurs.

Parternes Påstande

• Virksomhed A/S under konkurs (sagsøger) påstod, at Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) skulle betale kr. 752.691,24 med tillæg af procesrente fra den 4. maj 2022.
• Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) (sagsøgte) påstod frifindelse.

Sagsøgers Anbringender

Sagsøger gjorde gældende, at Sagsøgte havde handlet ansvarspådragende ved at modtage og beholde beløbene, da der forelå en række "advarselslamper" om potentiel hvidvask og misbrug af Virksomhed A/S under konkurs. Disse inkluderede:

• Manglende klarhed over betalingernes sammenhæng med de påståede leverancer.
• Modtagelse af betaling fra et dansk selskab (Virksomhed A/S under konkurs), hvis rolle i transaktionskæden var usandsynlig, da det var en metalproducent og ikke en betalingsagent.
• Brugen af et indirekte og ureguleret betalingssystem, især i forbindelse med handel med Irak, der er underlagt EU-overvågning.
• Tilstedeværelse af flere hvidvaskrisikoindikatorer, som beskrevet i rapporter fra Hvidvasksekretariatet og FATF.

Sagsøger henviste desuden til, at overførslerne var ugyldige i henhold til Selskabsloven § 127 (utilbørlig fordel) og Selskabsloven § 136 (i strid med selskabets formål). Det blev også anført, at Sagsøgte burde have undersøgt, om Virksomhed A/S under konkurs havde de nødvendige tilladelser til pengeoverførselsvirksomhed i henhold til Betalingsloven § 3, Betalingsloven § 9 og Betalingsloven § 14.

Sagsøgtes Anbringender

Sagsøgte gjorde gældende, at de ikke havde handlet ansvarspådragende og var i god tro ved modtagelsen af betalingerne. De anførte, at:

• De havde en legitim aftale med Udenlandsk virksomhed 1 og havde leveret varen.
• Tredjepartsbetalinger ikke var usædvanlige, især ved handel med lande som Irak, hvor bankforbindelser kan være problematiske.
• Deres kontrolprocedure, der sikrede en klar forbindelse mellem betaling og kunde, var tilstrækkelig.
• De ikke var bekendt med Virksomhed A/S under konkurs' formelle formål eller den bagvedliggende hvidvask.
• Konkursboet burde rette kravet mod Udenlandsk virksomhed 1 eller de kriminelle bagmænd, der stod bag hvidvasken, da Sagsøgte var en uskyldig tredjepart.

Sagsøgte henviste til, at selv Virksomhed A/S under konkurs' tidligere direktør først blev klar over hvidvasken senere, hvilket understøttede, at Sagsøgte ikke burde have vidst besked på tidspunktet for modtagelsen af betalingerne.

Retten dømte Sagsøgte (Udenlandsk virk. GmbH) til at betale Virksomhed A/S under konkurs kr. 752.691,24 med tillæg af procesrente fra den 4. maj 2022, samt sagsomkostninger på kr. 103.000. Beløbene skal betales inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8a. Retten fandt, at Sagsøgte ved at modtage betalingerne fra Virksomhed A/S under konkurs, uden at foretage en tilstrækkelig undersøgelse af omstændighederne, havde handlet ansvarspådragende og medvirket til hvidvask. Dette skyldtes især, at betalingerne kom fra en tredjepart (et dansk selskab uden relation til aftalen) og ikke fra den irakiske kunde, samt at der forelå særlige omstændigheder, der burde have udløst en nærmere undersøgelse af transaktionernes baggrund og forretningsmæssige berettigelse.