Selskabsloven § 136

Den foreslåede bestemmelse er med visse modifikationer en videreførelse af de gældende regler i aktieselskabslovens § 61 og anpartsselskabslovens § 25. Bestemmelsen foreslås at gælde for både aktieselskaber og anpartsselskaber. I anpartsselskaber, der ikke har en bestyrelse, vil tegningsretten ligge hos direktionen.

I kapitalselskaber, som har valgt at have et tilsynsråd, har tilsynsrådet som udgangspunkt ikke repræsentations- og tegningsret, cfr. dog det foreslåede § 135, stk. 4, da tilsynsrådet alene har en kontrollerende funktion, og da de ledelsesmæssige beføjelser ligger hos direktionen.

Bestemmelsens første punktum sidestiller afgivelse af tilsagn med aftaleindgåelse. Denne bestemmelse er i dag alene medtaget i anpartsselskabsloven, men antages efter praksis at gælde for begge selskabstyper.

Da der i det foreslåede stk. 1 er tale om legitimationsregler uden begrænsning, forpligtes kapitalselskabet af aftaler indgået af medlemmerne af direktion og bestyrelse, uanset om de handler uden for deres bemyndigelse, f.eks. hvis en direktør træffer aftaler, der ligger uden for det område, som en direktør er bemyndiget til at træffe beslutninger om.

I de tilfælde, hvor en direktør eller et bestyrelsesmedlem indgår retshandler for kapitalselskabet på områder, hvor den bagvedliggende beslutning ifølge loven skal være truffet af andre, er kapitalselskabet efter det foreslåede nr. 1 ikke forpligtet. Endvidere er kapitalselskabet ikke forpligtet, hvis der træffes aftale om dispositioner, der er forbudt. Dette er i overensstemmelse med gældende ret.

Har en direktør ikke ret til at tegne kapitalselskabet alene, og træffer vedkommende alligevel dispositioner på egen hånd, må det antages, at kapitalselskabet kun er bundet, hvis vedkommende handler inden for sin stillingsfuldmagt. En direktør kan således forpligte kapitalselskabet i kraft af sin stillingsfuldmagt, jf. aftalelovens § 10, uanset om vedkommende er tillagt tegningsret eller ej.

Et enetegningsberettiget bestyrelsesmedlem vil kunne binde kapitalselskabet ved at underskrive en aftale, hvis vedtagelse i øvrigt efter vedtægterne kun kan besluttes af et flertal i bestyrelsen.

I det foreslåede nr. 2 fastsættes det i overensstemmelse med gældende ret, at kapitalselskabet ikke forpligtes at aftaler, der falder uden for selskabets formål, og selskabet godtgør, at tredjemand vidste eller burde vide dette. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til det foreslåede stk. 2.

Bestemmelsen i det foreslåede nr. 3 er ny og afspejler det synspunkt, at den gældende § 61, stk. 1, nr. 1 og 2, ikke er udtømmende.

Udvalget til Modernisering af Selskabsretten udtalte i sin betænkning, at den gældende regel i aktieselskabslovens § 61 ikke er udtømmende, og at man i den nye lov med sikkerhed skal kunne se, om beføjelserne overtrædes.

Ifølge den foreslåede bestemmelse forpligtes selskabet ikke, hvis den tegningsberettigede har overskredet sin bemyndigelse eller væsentligt har tilsidesat selskabets interesser og tredjemand vidste dette eller burde vide det. En tredjemand i ond tro kan herefter ikke indgå bindende aftale med selskabet, hvis en fuldmægtig har handlet inden for sin legitimation, men uden for sin bemyndigelse.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår tredjemand kan siges at være i ond tro henvises til aftalerettens regler herom.

Det foreslåede stk. 2 udgør en undtagelse til § 14, stk. 2, hvorefter det, der er bekendtgjort i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system anses for at være kommet til tredjemands kundskab.

Dette medfører, at uanset at et kapitalselskabs formålsbestemmelse er bekendtgjort i it-systemet, er dette ikke nok til at bevise, at tredjemand efter stk. 1, nr. 2, vidste eller burde vide, at den tegningsberettigede handlede uden for kapitalselskabets formål. For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår tredjemand kan siges at være i ond tro, henvises til aftalerettens regler herom.

Moderniseringsudvalget overvejede i sin betænkning, om der kunne være behov for at fastsætte særlige tegningsregler, som gælder for bestemte dispositioner, som f.eks. køb af fast ejendom. Udvalget har dog ønsket at bevare enkeltheden i de gældende regler og har derfor ikke fundet en sådan differentieret tegningsret nødvendig eller hensigtsmæssig.