Command Palette

Search for a command to run...

Nykredit Forsikring A/S – Afvisning af dækning for skader på murværk

Dato

6. juli 2009

Principiel sag

Nej

Forsikringstype

Ejerskifteforsikring

Afgørelse

Klager medhold

Firma navn

Nykredit

Dokument

Klagerne, der har tegnet udvidet ejerskifteforsikring i Nykredit Forsikring A/S, klager over selskabets afvisning af at dække skader på murværket (afskallede mursten, defekte tegloverliggere inkl. revne i mørtelfuge samt at øverste gavltrekant er ude af lod).

Selskabet afviser dækning, da de omtvistede forhold ikke opfylder forsikringsbetingelsernes skadedefinition og/eller er korrekt beskrevet i tilstandsrapporten.

Sagens omstændigheder

  • Klagerne købte ejendommen i juli 2004. Ejerskifteforsikringen trådte i kraft den 27/10 2004.
  • Tilstandsrapporten fra 7/7 2004 nævner mindre overfladeskader ved flere mursten (K1) og defekte overliggere ved gavl mod vej (K2).
  • I februar 2008 anmeldte klagerne, at ”mursten smuldrer”.
  • Flere håndværkere har efterfølgende udtalt sig om skaderne og fremsendt tilbud.
  • En murerfirma K.O.P. ApS vurderede, at skaden er en afskalning af murstens overfladen, og at skaden er opstået pga. facadeimprægnering med en ikke diffusionsåben imprægnering, som har forårsaget en ophobning af fugt, som ved frostvejr har frostsprængt, stenene. Gavlen er så skadet, at en ommuring må ses som eneste mulighed.
  • Murerfirmaet K. Byg konstaterede også afskalninger på overfladen af murstenen og at gavlen er i så dårlig stand det ikke kan svare sig at reparere på den. Årsagen til skaden skyldes, at murværket er blevet imprægneret med et materiale som ikke er diffusionsåbent (muligvis silikoneimprægnering)
  • Selskabet anmodede bygningskonsulent T.M.J. om at besigtige ejendommen. Konsulenten konstaterede afskalninger på murstenene, at gavltrekanten buer ind og er ude af lod, og at 2 tegloverliggere i gavlen er skadet. Konsulenten vurderede, at skaderne var til stede allerede ved overtagelsen, og at forholdene vedr. afskalninger af murværk samt revner i tegloverliggere i vestgavl var nævnt i TR og var formentlig også synlig ved købet for 4 år siden.

Parternes argumenter

  • Klagerne anfører, at skaderne skyldes frostsprængninger forårsaget af en ophobning af fugt, der direkte kan henføres til silikonebehandlingen af ydermurene. De mener, at denne fejl burde være konstateret i tilstandsrapporten.
  • Selskabet anfører, at der er tale om forhold, der er nævnt i tilstandsrapporten, og at beskrivelsen heraf er korrekt. Selskabet mener ikke, at der er tale om en skade, der nedsætter bygningens værdi eller brugbarhed nævneværdigt. Selskabet henviser til, at ejendommen ligger lige ud til kysten og er meget udsat for vind og vejr, og at det er kendt, at gule mursten fra den årgang byggeri har problemer med afskallede mursten.

Selskabet, Nykredit Forsikring A/S, skal - med fradrag af 50 % og materialeprisen for de 2 overliggere samt selvrisiko - betale for ommuring af vestgavlen.

Lignende afgørelser