Afgørelse vedrørende méngrad efter whip-lash traume ved brat opbremsning

Klageren havde en ulykkesforsikring i Nykredit Forsikring A/S og klagede over, at selskabet vurderede hendes méngrad til under 5 % efter et whip-lash traume den 19. september 2007.

Sagens omstændigheder

Klageren beskrev, at hun som passager i en bil, hvor hendes mand kørte, blev udsat for en brat opbremsning, hvilket resulterede i, at hendes hoved nikkede frem og tilbage. Hun søgte kiropraktorbehandling kort efter, men da dette ikke hjalp, blev hun henvist til fysioterapi.

Nykredit Forsikring afviste dækning, da de ikke fandt, at der var årsagssammenhæng mellem uheldet og klagerens gener. De lagde vægt på, at der ikke var tale om et egentligt sammenstød, og at klageren først søgte læge mere end en måned efter uheldet.

Klageren havde også anmeldt skaden til et andet selskab, som anerkendte skaden og fastsatte méngraden til 5 %.

Klageren henviste til Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside vedrørende strakssymptomer og fremhævede, at hun havde søgt kiropraktor inden for 72 timer efter uheldet.

Nykredit fastholdt deres afgørelse og henviste til en dom fra Østre Landsret (UfR 2008.768Ø), hvor Retslægerådet udtalte, at det var usandsynligt, at en opbremsning uden sammenstød kunne medføre en whiplashlæsion.

Parternes argumenter

• Klageren påstod, at selskabet skulle anerkende en méngrad på 5 %, som et andet selskab havde vurderet.
• Selskabet fastholdt, at der ikke var årsagssammenhæng mellem uheldet og klagerens gener, og at hændelsen ikke var tilstrækkelig til at forårsage en personskade. De henviste til forsikringsbetingelserne og en udtalelse fra Retslægerådet.

Arbejdsskadestyrelsens vurdering

Ankenævnets sekretariat indbragte sagen for Arbejdsskadestyrelsen, som vurderede méngraden til under 5 %. Styrelsen lagde vægt på en speciallægeerklæring, der fandt normal bevægelighed i nakken. Selvom de anerkendte en årsagssammenhæng mellem uheldet og nakkesmerterne, vurderede de generne til at svare til lette, daglige nakkesmerter uden bevægeindskrænkning, hvilket svarede til en méngrad på under 5 % ifølge méntabellen.

Klageren anførte, at det af méntabellen fremgik, at det afgørende var, om der var daglige smerter, ikke om de var konstante, og at hendes smerter var stærke ifølge en lægeattest.

Efter en gennemgang af sagen, inklusiv speciallægeerklæringen og Arbejdsskadestyrelsens vurdering, fandt Ankenævnet for Forsikring, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at ulykken den 19. september 2007 havde forårsaget et varigt mén på mindst 5 % hos klageren. Derfor kunne nævnet ikke kritisere selskabets afgørelse.

Herefter, og idet det af klageren i øvrigt anførte ikke findes at kunne føre til et andet resultat,

bestemmes:

Klagen kan ikke tages til følge.