Afgørelse om afslag på méngodtgørelse efter radiobilulykke

Klageren havde en ulykkesforsikring i Danske Forsikring og klagede over selskabets afslag på at udbetale méngodtgørelse efter en ulykke. Selskabet afviste kravet med begrundelsen, at der ikke var årsagssammenhæng mellem ulykkestilfældet og klagerens gener.

Sagens omstændigheder

Klageren var i juli 2014 involveret i en episode i en radiobil, hvor hun blev påkørt både forfra og bagfra. Hun oplevede nakkesmerter, der efterfølgende udviklede sig til hovedpine, træthed og lysfølsomhed. Hun blev undersøgt af en læge og fysioterapeut, der konstaterede spændinger i nakken og nedsat bevægelighed.

Selskabet indhentede en speciallægeerklæring, der beskrev hændelsen som et lavenergitraume og diagnosticerede klageren med trapezius myoser (muskelspændinger i nakke-rygmuskulaturen). Speciallægen bemærkede, at klagerens funktionsniveau allerede var nedsat på grund af en tidligere skulderskade.

Klagerens fysioterapeut bekræftede, at hun havde piskesmældssymptomer og spændinger i nakken. Hun havde tidligere haft hovedpine relateret til skulderproblemer.

Klageren anførte, at hun ikke havde haft disse gener før ulykken, og at hendes méngrad var sat for lavt.

Selskabet fastholdt, at der ikke var årsagssammenhæng mellem ulykken og klagerens nuværende gener, og at de direkte følger af hændelsen var mindre end 5 %. De henviste til, at radiobilulykker normalt ikke medfører varige skader, og at muskelspændinger er midlertidige gener.

Nævnet fandt, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at kritisere selskabets vurdering af, at der ikke var påvist årsagssammenhæng mellem klagerens gener og ulykkestilfældet. Selskabet havde derfor tilstrækkeligt grundlag for at fastsætte méngraden til mindre end 5 %. Ankenævnet bemærkede, at spørgsmål om méngradens størrelse som følge af ulykkestilfældet kunne indbringes for Arbejdsskadestyrelsen, men fandt ikke anledning til at forelægge spørgsmålet for Arbejdsskadestyrelsen.

Konklusion

Klageren fik ikke medhold.