Command Palette

Search for a command to run...

Landsrettens dom i sag om forbud mod brug af navn i markedsføring - Kokkedal Slot

Sagstype

Forbud og påbud

Status

Endelig

Dato

13. maj 2014

Sted

Østre Landsret

Sagsemner

Ophavsret og eneret

Eksterne links

Læs hele sagen

Dokument

Parter

Partsrepræsentant: Advokat: K. L. Németh, Advokat: Bjørn von Ryberg,

Rettens personale: Dommer: Gunst Andersen, Dommer: Taber Rasmussen, Dommer: Sonja Hedegaard,

Part: Indkærede: Slotshotellet ApS, Indkærede: Kokkedal Slot ApS

Sagens Baggrund og Parter

Sagen omhandler en tvist mellem Kærende (tidligere Sagsøger), der driver virksomhed under navnet "Kokkedal Slot", og de indkærede selskaber, Kokkedal Slot ApS og Slotshotellet ApS, der driver hotel- og restaurationsvirksomhed under navnet "Kokkedal Slot Copenhagen". Kærende søgte et forbud mod, at de indkærede anvender navnet "Kokkedal Slot" i markedsføring af hotel-, restaurations-, kursus- og konferenceaktiviteter.

Kærende, tidligere Sagsøger, er relateret til selskabet Den Gode Oplevelse ApS, som blev stiftet i 2010 med formål at drive konference-, hotel- og restaurationsvirksomhed, men som gik konkurs i 2012. De indkærede selskaber har fået indregistreret et varemærke for "Kokkedal Slot Copenhagen" hos Patent- og Varemærkestyrelsen under klasse 41 (underholdning), 43 (restauration/hotel) og 44 (sundhed/wellness).

Kærendes Anbringender

Kærende gjorde gældende, at de har et beskyttet varemærke, og at de indkærede snylter på dette ved at anvende navnet "Kokkedal Slot". Kærende mente, at der var en risiko for forveksling blandt kunder, hvilket blev understøttet af fremlagte mails fra kunder, der ønskede at annullere bookinger. Kærende afviste, at der var udvist passivitet, idet de havde reageret rettidigt på de indkæredes overtagelse af selskaberne i februar 2013, hvor den massive konkurrence opstod. Kærende anførte, at Varemærkeloven § 5 ikke fandt anvendelse, da bygningens navn ikke er "Kokkedal Slot", og at de indkærede var vidende om Kærendes rettigheder.

Indkæredes Anbringender

Kokkedal Slot ApS og Slotshotellet ApS påstod stadfæstelse af Sø- og Handelsrettens kendelse, subsidiært hjemvisning eller frifindelse. De anførte, at Kærendes påstand var for bred, uklar og ubestemt. De gjorde gældende, at der ikke var nogen reel forvekslingsrisiko, da kundekredsen måtte antages at være forskellig grundet geografisk beliggenhed og Kokkedal Slot Copenhagens eksklusivitet og højere prisniveau. De indkærede mente desuden, at Kærende havde udvist passivitet ved ikke at følge op på tidligere indsigelser fra 2007, 2009 og 2011. De fremhævede, at et forbud ville medføre betydelig skade og ulempe for dem, og at en eventuel sikkerhedsstillelse skulle være meget betydelig.

Landsrettens Afgørelse

Østre Landsret stadfæstede Sø- og Handelsrettens kendelse og tog ikke Kærendes påstand om forbud til følge.

Begrundelse for Afgørelsen

Landsretten fandt, at Kærendes ændrede forbudspåstand var tilstrækkelig præcis til at kunne behandles materielt. Dog tiltrådte landsretten Sø- og Handelsrettens begrundelse vedrørende betingelsen i Retsplejeloven § 413, nr. 3. Retten fandt, at Kærende ikke havde godtgjort, at hendes muligheder for at opnå sin ret ville forspildes ved at afvente tvistens retlige afgørelse ved almindelig rettergang. På dette grundlag kunne forbudspåstanden ikke tages til følge.

Sagsomkostninger

Kærende blev pålagt at betale sagsomkostninger for landsretten på 25.000 kr. til Kokkedal Slot ApS og Slotshotellet ApS under ét. Beløbet dækker udgifter til advokatbistand og er fastsat under hensyntagen til sagens betydning, omfang og varighed.

Afvisning af Særskilt Påstand

En særskilt påstand fra Kokkedal Slot ApS og Slotshotellet ApS om forhøjelse af det i 1. instans tilkendte omkostningsbeløb blev ikke taget under påkendelse. Dette skyldtes, at påstanden først var fremkommet ved kæreduplik af 27. marts 2014, hvilket var efter udløbet af kærefristen, jf. Retsplejeloven § 586, stk. 1, og i strid med den for kære gældende fremgangsmåde, jf. Retsplejeloven § 587, stk. 1, jf. Retsplejeloven § 393, stk. 3.

Lignende afgørelser