Landsrettens kendelse om advokatfuldmægtigs repræsentation ved fristforlængelse

Denne sag omhandler en kæremål fra Anklagemyndigheden mod en kendelse afsagt af Retten i Glostrup den 31. maj 2016. Kæremålet vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en beskikket forsvarer for Tiltalte 2 kunne lade sig repræsentere af en advokatfuldmægtig under et retsmøde om fristforlængelse den 26. maj 2016.

Anklagemyndighedens Argumentation

Anklagemyndigheden protesterede mod byrettens kendelse og gjorde gældende, at hvervet som beskikket forsvarer er personligt, med henvisning til UfR 1990.925 H. De anførte, at dette udgangspunkt kun bør fraviges i undtagelsessituationer. Da advokatfuldmægtigen havde repræsenteret forsvareren i tre tidligere retsmøder i sagen, mente anklagemyndigheden, at der ikke var tale om en undtagelsessituation, men snarere en fast praksis. Anklagemyndigheden bemærkede desuden, at de ikke havde haft lejlighed til at fremsætte indsigelser mod, at advokatfuldmægtigen gav møde.

Forsvarerens Argumentation

Forsvareren nedlagde påstand om, at kæremålet skulle afvises, subsidiært at byrettens kendelse skulle stadfæstes. Til støtte for afvisningspåstanden anførte forsvareren, at anklagemyndigheden ikke havde retlig interesse i det påkærede spørgsmål, især da retsmødet allerede var afholdt. Det blev også oplyst, at klienten havde anmodet om beskikkelse af en anden forsvarer.

Til støtte for stadfæstelsespåstanden henviste forsvareren til Retsplejeloven § 852, stk. 1, 2. pkt., som giver hjemmel til, at andre personer kan udføre en beskikket forsvarers hverv. Det blev fremhævet, at advokatfuldmægtigen var meget erfaren, havde mødt i fristforlængelser, Retsplejeloven § 747-afhøringer og hovedforhandlinger af flere dages varighed, og at retten havde foretaget en konkret vurdering af advokatfuldmægtigens egnethed til at deltage i det ukomplicerede retsmøde om fristforlængelse. Forsvareren argumenterede desuden for, at en afgørelse i overensstemmelse med anklagemyndighedens ønsker ville få vidtrækkende konsekvenser for afvikling af frister og forsvarsadvokater generelt.

Landsrettens Afgørelse og Begrundelse

Landsretten fandt ikke grundlag for at afvise kæremålet med henvisning til, at anklagemyndigheden ikke havde retlig interesse i spørgsmålet.

Sagens Forløb med Advokatfuldmægtig

En advokatfuldmægtig gav møde på vegne af forsvareren ved flere lejligheder:

• Den 29. april 2016 under et grundlovsforhør, hvor Tiltalte 3 blev varetægtsfængslet.
• Den 4. maj 2016 under en fristforlængelse vedrørende Tiltalte 2.
• Den 26. maj 2016 under den fristforlængelse, som kæresagen omhandlede.

Det fremgik, at retten forudgående havde meddelt tilladelse til advokatfuldmægtigens møde, og at klienten var indforstået hermed.

Vurdering af Forsvarerhvervets Personlige Karakter

Landsretten henviste til Højesterets kendelse (Ugeskrift for Retsvæsen 1990, s. 925), som fastslår, at hvervet som beskikket forsvarer er personligt. Dette indebærer, at en fast ordning, hvor en beskikket forsvarer lader en anden, herunder en autoriseret advokatfuldmægtig, give møde, ikke er forenelig med beskikkelsen.

Undtagelser til Personlig Mødepligt

Selvom hvervet er personligt, kan der undtagelsesvist gives møde ved en autoriseret advokatfuldmægtig. Dette gælder især i situationer som:

• Fristforlængelser.
• Tilståelsessager.
• Mindre domsmandssager.

En forudsætning herfor er, at den beskikkede forsvarer er forhindret på grund af et andet retsmøde eller har lovligt forfald. Desuden kræves det, at den sigtede eller tiltalte er indforstået, og at retten har givet en forudgående tilladelse.

Landsrettens Konklusion

Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Retten i Glostrups vurdering af, at det var forsvarligt, at advokatfuldmægtigen gav møde ved den pågældende fristforlængelse. Anklagemyndighedens bemærkninger om manglende mulighed for at fremkomme med indsigelser før rettens tilladelse kunne ikke føre til en anden vurdering.

Byrettens kendelse blev stadfæstet, og sagen blev sluttet.