Dom om nødværge og strafbortfald ved skudafgivelse under politiaktion

Sagens Baggrund og Forløb

Sagen omhandler en anke fra anklagemyndigheden mod to tiltalte polititjenestemænd, Tiltalte 1 og Tiltalte 2, der var tiltalt for skudafgivelse under en biljagt. Sagen blev oprindeligt behandlet ved Frederiksberg Ret, som afsagde dom den 18. oktober 2007. Anklagemyndigheden ankede dommen med påstand om domfældelse efter anklageskriftet for begge tiltalte, mens de tiltalte påstod stadfæstelse af byrettens dom.

Erstatningskrav

• Erstatningspart nedlagde påstand om, at de tiltalte in solidum skulle betale 241.411 kr. med renter fra den 10. oktober 2007. Beløbet dækkede forsørgertabserstatning og godtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 26 a.
• Forurettede 2 nedlagde påstand om, at de tiltalte in solidum skulle betale 50.000 kr. med renter fra den 27. september 2007. Beløbet dækkede tortgodtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 3.
• De tiltalte påstod afvisning, subsidiært frifindelse, af erstatningskravene.

Bevisførelse i Landsretten

Landsretten modtog supplerende forklaringer fra de tiltalte og en række vidner, herunder politiassistenter, politibetjente, kriminalassistenter, en vicestatsobducent og en psykolog. Disse vidner forklarede i det væsentlige som i byretten. Derudover afgav en politikommissær forklaring. Forklaringer fra politiassistent Vidne 2 og vicepolitikommissær Vidne 9, afgivet i byretten, blev dokumenteret i medfør af Retsplejeloven § 923.

Sagens Forløb og Polititjenestemændenes Handling

Sagen drejede sig om en situation, hvor to polititjenestemænd skulle pågribe en undveget drabssigtet og forhindre fortsat hensynsløs kørsel. Under forløbet opstod en farlig situation, hvor flugtbilen påkørte tre parkerede biler (en grå Citroën Saxo, en hvid VW Transporter og en hvid Mazda). Landsretten lagde til grund, at Tiltalte 2 var først ude af patruljevognen og løb mod flugtbilens førerside og videre over motorhjelmen, mens Tiltalte 1 løb til førersiden. Den præcise placering af flugtbilen på dette tidspunkt kunne ikke fastslås med sikkerhed, og det præcise hændelsesforløb herefter var heller ikke fuldt bevist.

Det blev dog bevist, at de tiltalte polititjenestemænd først påbegyndte skudafgivelsen, efter flugtbilen på ny satte i gang og var på vej væk fra stedet. Det blev også bevist, at Tiltalte 1 ved afgivelsen af sine 2 første skud befandt sig på venstre side af flugtbilen ud for fordøren, og at Tiltalte 2 ved afgivelsen af sine 2 første skud befandt sig på højre side af flugtbilen. Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Tiltalte 1's vurdering af, at han var i fare for at blive påkørt af flugtbilen, da den kørte frem mod ham.

Landsretten vurderede, at der ikke var mulighed for at anvende mindre indgribende magtmidler end pistol, og at der ikke var tid til at affyre varselsskud, givet den farlige situation og behovet for øjeblikkelig standsning af flugtbilen.

Lovgrundlag for Nødværge

Landsretten henviste til Straffeloven § 13, stk. 1, som fastslår, at handlinger foretaget i nødværge er straffri, hvis de var nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt. Endvidere henviste landsretten til Straffeloven § 13, stk. 2, som bestemmer, at den, der overskrider grænserne for lovligt nødværge, dog bliver straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse. Disse bestemmelser finder også anvendelse på polititjenestemænds handlinger i tjenesten, hvor der skal tages hensyn til omstændighederne og polititjenestemandens skøn.

Landsrettens Vurdering af Skudafgivelsen

Landsretten lagde til grund, at polititjenestemændene havde pligt til at gribe ind for at pågribe en drabssigtet og forhindre hensynsløs kørsel. Situationen udviklede sig pludseligt og var kortvarig. Efter bevisførelsen, herunder de tiltaltes forklaringer og tekniske spor, fandt landsretten følgende:

Første 4 Skud (Tiltalte 1 og Tiltalte 2)

• De første 4 skud (2 fra hver tiltalt) blev afgivet, efter flugtbilen på ny satte i gang og kørte væk fra stedet.
• Landsretten fandt, at Tiltalte 1 var i fare for at blive påkørt af flugtbilen, da den kørte frem mod ham.
• Landsretten kunne ikke afvise, at Tiltalte 2 var i fare for at blive klemt mellem flugtbilen og parkerede biler.
• Disse skud blev anset for nødvendige for at stoppe flugtbilen og afværge det uretmæssige angreb, og de gik ikke åbenbart ud over, hvad der var forsvarligt, jf. Straffeloven § 13, stk. 1.
• Afgivelsen af de første 4 skud blev derfor fundet straffri.

Tiltalte 1's Efterfølgende Skud

• Landsretten fandt, at Tiltalte 1's vurdering af, at Tiltalte 2 var i fare, var berettiget, da Tiltalte 1 afgav sine 2 næste skud mod chaufførens ben.
• Disse skud blev ligeledes anset for nødvendige for at stoppe flugtbilen og blev fundet straffri efter Straffeloven § 13, stk. 1.
• Tiltalte 1 afgav herefter yderligere 9 skud mod chaufførens torso, primært mens han befandt sig bag flugtbilen.
• Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Tiltalte 1's vurdering af, at det var nødvendigt at skyde yderligere for at stoppe flugtbilen og afværge angrebet.
• Afgivelsen af den første del af disse 9 skud blev fundet straffri efter Straffeloven § 13, stk. 1.
• Afgivelsen af den sidste del af disse skud blev fundet omfattet af Straffeloven § 13, stk. 2 (overskridelse af nødværgegrænserne begrundet i skræk eller ophidselse).

Tiltalte 2's Efterfølgende Skud

• De 2 patronhylstre fra Tiltalte 2's pistol, fundet i og på flugtbilen, stammede fra hans 2 første skud.
• De øvrige 5 patronhylstre fra Tiltalte 2's pistol blev fundet på vejbanen.
• Landsretten fandt, at flugtbilen var kommet "fri af" de parkerede biler og ikke længere udgjorde en fare for Tiltalte 2, da han afgav disse 5 skud.
• De 3 patronhylstre, fundet inden for 2,5 meter bag den blå/hvide VW Transporter, blev anset for at stamme fra skud omfattet af Straffeloven § 13, stk. 2.
• De 2 patronhylstre, fundet henholdsvis ca. 7 og 11 meter bag den blå/hvide VW Transporter, blev anset for at stamme fra skud, der ikke var rimeligt begrundet i skræk eller ophidselse, og dermed ikke omfattet af Straffeloven § 13, stk. 2.
• Afgivelsen af disse 2 sidste skud fra Tiltalte 2 blev fundet at have overtrådt Straffeloven § 246, jf. Straffeloven § 245, jf. Straffeloven § 21 (forhold 2), og Straffeloven § 252 (forhold 3).
• Landsretten fandt dog, at disse forhold var omfattet af Straffeloven § 82, nr. 3, og at der efter omstændighederne skulle ske strafbortfald i medfør af Straffeloven § 83.

Afgørelse vedrørende Erstatningskrav

• De rejste erstatningskrav blev henvist til Erstatningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål.

Kendelse

• Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 1 blev stadfæstet.
• Byrettens dom i sagen mod Tiltalte 2 blev ændret, således at straffen for ham bortfaldt.
• Statskassen skulle betale sagens omkostninger for landsretten.