Kendelse om inhabilitet af boligdommer i sag mellem lejer og udlejer

Denne sag omhandler en kendelse fra Retten i Lyngby vedrørende en indsigelse om inhabilitet mod en boligdommer i en tvist mellem en lejer (sagsøger) og en udlejer (sagsøgte).

Baggrund for Inhabilitetsindsigelsen

Sagsøgte anmodede om, at Boligdommer 2 skulle erklæres inhabil. Begrundelsen var, at boligdommeren tidligere havde deltaget i to lignende sager i 2010 ved Boligretten i Lyngby, hvor samme udlejer var part, men med andre lejere. Sagsøgte henviste til, at dette – med føje og efter praksis – medførte inhabilitet, jf. blandt andet UfR. 1982.208V. Det blev yderligere anført, at det ikke kunne udelukkes, at dommeren ubevidst var blevet påvirket af viden og holdninger opnået i forbindelse med behandlingen af de tidligere sager.

Sagsøgerens Indsigelse

Sagsøgeren protesterede mod, at forberedelsen skulle genoptages eller "gå om". Sagsøgeren anførte, at der ikke forelå inhabilitet, da:

• En dommer eller lægdommer, der har dømt i en sag mellem sagsøgte og andre parter, ikke nødvendigvis er inhabil.
• Indsigelsen var rejst for sent, idet det fremgik af bilag fremlagt med stævningen og af sagsøgtes egne bilag, at dommerens tidligere involvering var kendt.
• Lægdommeren havde ingen personlig interesse i parternes forhold, og der var ikke påberåbt konkrete eller formelle forhold, der kunne begrunde inhabilitet.

De Tidligere Sager

Det fremgik, at Boligdommer 2 havde medvirket som boligdommer i to sager, afgjort ved domme af 16. november 2010. Disse sager omhandlede lejemål på Adresse 3 og Adresse 4, hvor lejerne havde anlagt sag mod den samme udlejer (sagsøgte). I disse sager fandt boligretten, efter besigtigelse af lejemålene og sammenligningslejemålene, at udlejeren ikke havde løftet sin bevisbyrde for, at den nuværende leje var væsentligt lavere end det lejedes værdi. Dette blev afgjort med henvisning til Boligreguleringsloven § 29 c, som regulerer bevisbyrden i sådanne sager.

Rettens Vurdering af Inhabilitet

Retten vurderede inhabilitetsspørgsmålet efter Lejeloven § 110, stk. 1 jf. Retsplejeloven § 61. Retsplejeloven § 61 fastslår, at "Ingen må handle som dommer i en sag, når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed."

Retten fandt, at:

• Det forhold, at Boligdommer 2 tidligere havde deltaget som boligdommer i sager, hvor samme udlejer var part, ikke kunne bevirke tvivl om hendes fuldstændige upartiskhed, da intet var oplyst om et personligt modsætningsforhold eller lignende i forhold til udlejeren.
• Deltagelse i behandlingen af sager vedrørende andre lejemål på samme adresse ikke gjorde dommeren inhabil.
• Besigtigelse af lejemål i tidligere sager, som udlejeren havde påberåbt sig, men som boligretten ikke havde ladet indgå i sin afgørelse, ikke medførte, at dommeren var påvirket af uvedkommende interesser.
• Boligdommer 2 i forbindelse med de andre sager, efter begrundelserne i dommene af 16. november 2010, på ingen måde havde taget stilling til udfaldet af den nuværende sag.

Afgørelse

Retten afgjorde, at Boligdommer 2 ikke skulle vige sit sæde i sagen. Som følge heraf blev sagsøgtes begæring om, at sagen skulle gå om, ikke taget til følge. Sagen blev udsat med henblik på eventuel kære, tiltrædelse af tilkendegivelse eller dom.