Sag om afvisning af dækning for skimmelsvamp under ejerskifteforsikring

Sagen drejer sig om en ejerskifteforsikring, hvor forsikringstageren har klaget over TrygVesta Forsikring A/S' afvisning af at dække udgifterne til udbedring af et angreb af skimmelsvamp i en ejendom erhvervet i 2007.

Sagens omstændigheder

• Ejendommen er opført i 1954.
• Klageren erhvervede ejendommen den 15. januar 2007.
• Der blev konstateret skimmelsvamp i ejendommen, hvilket blev anmeldt telefonisk den 31. juli 2007.
• Teknologisk Institut (TI) udtog prøver og konstaterede skimmelsvampevækst over normalt niveau.
• Selskabets bygningstaksator besigtigede ejendommen og fandt ikke grundlag for dækning, da han ikke mente, der var tale om en skade, der nævneværdigt nedsatte bygningens værdi eller brugbarhed.
• TI fastholdt, at skimmelvæksten skete på baggrund af opfugtning fra undergrunden.
• Selskabet tilbød en vurdering fra Dansk Bygningsanalyse A/S (DBA).
• DBA foretog skimmelsvampeundersøgelser og konkluderede, at der ikke var unormale fugtforhold, men at der var fundet Aspergillus niger, hvilket ikke var normalt. De anbefalede en ny undersøgelse efter opvarmning og rengøring.
• DBA foretog endnu en undersøgelse og fandt, at mængden og sammensætningen af skimmelsvampe var karakteristisk for almindeligt husstøv. De fandt vækst i krybekælderen, men mente, det var normalt.
• DBA anførte, at vækst af Cladosporium skyldtes brugsvaner og kuldebroer.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at TI havde konstateret synlig skimmelsvampevækst i et omfang langt over det normale, hvilket gjorde ejendommen ubeboelig. Klageren mente, at skimmelsvampeproblemerne skyldtes opstigende fugt fra undergrunden og ejendommens konstruktion.
• Selskabet afviste dækning, da de ikke fandt det sandsynliggjort, at forholdet opfyldte skadedefinitionen i forsikringsbetingelserne. De mente, at skimmelforekomsten ikke gik væsentligt ud over, hvad der var sædvanligt for tilsvarende ejendomme af samme alder, og at det skyldtes klagerens brug af huset.

Nævnet fandt det ikke godtgjort, at der var konstruktionsmæssige fejl ved bygningen, uanset om forekomsten af skimmelsvamp skyldtes opfugtning fra undergrunden. Nævnet kunne derfor ikke pålægge selskabet at betale for bygningsmæssige ændringer, der havde til formål at forhindre skimmelvækst.

Da der forelå modstridende tekniske erklæringer, kunne nævnet på det foreliggende grundlag ikke afgøre, om skimmelsvampeangrebets omfang var af en karakter, der i sig selv udgjorde en skade. Dette spørgsmål måtte i givet fald afgøres under en retssag med udmeldelse af syn og skøn.

Som følge heraf blev klagen ikke taget til følge for så vidt angår spørgsmålet om konstruktionsmæssige fejl, og i øvrigt kunne nævnet ikke afgøre sagen.