Stadfæstelse af dom vedrørende afslag på humanitær opholdstilladelse og notatpligt

Sagen omhandler en appel til Højesteret fra en tidligere sagsøger (appellant) mod Udlændingeservice, Rigspolitiet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Appellen vedrørte en række påstande, herunder afslag på humanitær opholdstilladelse og spørgsmål om notatpligt.

Sagens Baggrund

Appellanten havde tidligere fået afslag på humanitær opholdstilladelse. Sagen blev genoptaget af Integrationsministeriet (nu en del af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration) efter fremlæggelse af en lægeerklæring dateret 10. august 2007. Denne erklæring, afgivet af en speciallæge i psykiatri, fastslog, at appellanten var svært psykotisk med vrangforestillinger og hallucinationer.

Sagens Forløb i Højesteret

Sagen blev behandlet skriftligt i Højesteret i henhold til Retsplejeloven § 387. Appellanten fremsatte nye anbringender i sit procedureindlæg, men Højesteret tillod ikke disse fremsat, jf. Retsplejeloven § 383, stk. 1 og Retsplejeloven § 383, stk. 2.

De indstævnte parter – Udlændingeservice, Rigspolitiet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration – påstod stadfæstelse af landsrettens dom, subsidiært frifindelse for appellantens påstande 6, 7 og 8.

Højesterets Afgørelse

Højesteret stadfæstede landsrettens dom med visse ændringer.

Påstande 1, 2, 4 og 5

Højesteret stadfæstede landsrettens dom for så vidt angår disse påstande med henvisning til de grunde, som landsretten havde anført.

Påstand 3: Humanitær Opholdstilladelse

Appellanten havde nedlagt påstand om ophævelse af Integrationsministeriets afslag på humanitær opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9 b, stk. 1, samt ministeriets senere afslag på genoptagelse af sagen. Højesteret fastslog, at prøvelsen af denne påstand skulle ske på grundlag af de lægelige oplysninger, der forelå, da ministeriet traf de oprindelige afgørelser. Der kunne ikke tages hensyn til senere lægeerklæringer om en forværring af appellantens helbredstilstand, herunder erklæringen af 10. august 2007. Landsrettens dom blev også stadfæstet for denne påstand.

Påstand 6: Opsættende Virkning

Højesteret fandt, at appellanten på nuværende tidspunkt ikke havde retlig interesse i en prøvelse af, om landsretten burde have givet sagsanlægget opsættende virkning. Dommen blev derfor stadfæstet også for denne påstand.

Påstande 7 og 8: Notatpligt

Appellanten havde påstået, at de indstævnte havde tilsidesat notatpligten efter Offentlighedsloven § 6 i forbindelse med et møde den 22. januar 2003.

• Retlig interesse: Højesteret afviste ikke de indstævntes afvisningspåstand, da det ikke kunne afvises, at appellanten havde en retlig interesse i at få prøvet spørgsmålet om notatpligt.
• Bevisvurdering: Efter bevisførelsen fandt Højesteret dog ikke grundlag for at antage, at de indstævnte modtog oplysninger omfattet af notatpligten under mødet.

De indstævnte blev derfor frifundet for appellantens påstande 7 og 8.

Samlet Resultat og Sagsomkostninger

Højesteret stadfæstede landsrettens dom med den ændring, at Udlændingeservice, Rigspolitiet og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration blev frifundet for påstand 7 og 8.

Appellanten blev pålagt at betale sagsomkostninger for Højesteret:

• 15.000 kr. til Udlændingeservice
• 15.000 kr. til Rigspolitiet
• 15.000 kr. til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter dommens afsigelse og forrentes efter Renteloven § 8 a.