Afgørelse om ikke erstatning for lang sagsbehandlingstid i sag om mandatsvig og bedrageri

Sagen omhandler et erstatningskrav for lang sagsbehandlingstid i en straffesag, hvor påtale mod den erstatningssøgende blev opgivet.

Sagsforløb og anklage

Midt- og Vestjyllands Politi modtog den 27. februar 2017 en anmeldelse om mandatsvig og bedrageri. Den 16. april 2021 blev den erstatningssøgende telefonisk sigtet for overtrædelse af Straffeloven § 279 (mandatsvig) og Straffeloven § 280, nr. 2 (bedrageri). To medsigtede blev sigtet samme dag.

Den erstatningssøgende ønskede ikke at lade sig afhøre, før de medsigtede var afhørt. Afhøringer af de medsigtede blev forsinket grundet advokatens kalender, omfattende bilagsmateriale og Covid-19. Den erstatningssøgende blev afhørt den 23. og 29. november 2022. Rettelser til afhøringsrapporterne blev fremsendt den 24. februar 2023.

Sagen blev overdraget til anklagemyndigheden den 10. maj 2023 for juridisk vurdering. Den 8. december 2023 blev påtale opgivet mod den erstatningssøgende i medfør af Retsplejeloven § 721, stk. 1, nr. 2.

Erstatningskrav

Den 12. december 2023 fremsatte den erstatningssøgendes advokat et erstatningskrav på 15.000 kr. for lang sagsbehandlingstid. Sagen blev behandlet af Midt- og Vestjyllands Politi, Statsadvokaten i Viborg og sendt til Rigsadvokaten for afgørelse i første instans.

Rigsadvokaten har afvist et erstatningskrav på 15.000 kr. for lang sagsbehandlingstid, fremsat af en sigtet, mod hvem påtale senere blev opgivet.

Begrundelse for afslag

Erstatning efter Retsplejeloven § 1018 b (andre straffeprocessuelle indgreb):

• Udgangspunkt: Sigtelse og afhøring anses som hovedregel ikke for et erstatningsberettigende indgreb.
• Sigtelsens længde: Klienten var sigtet i 2 år, 7 måneder og 22 dage, hvilket er under den administrative grænse på 5 år, der i sig selv kan begrunde erstatning.
• Særlige omstændigheder: Rigsadvokaten fandt ikke, at sigtelsen for økonomisk kriminalitet, klientens deltagelse i to afhøringer, eller andre oplysninger i sagen havde en sådan ekstraordinær belastende eller krænkende karakter, at det undtagelsesvis kunne begrunde erstatning.

Erstatning efter Retsplejeloven § 1018 h (lang sagsbehandlingstid baseret på culpa):

• Krav: Erstatning forudsætter, at politiet, anklagemyndigheden eller domstolene har handlet ansvarspådragende (culpøst) i strid med kravet om fremme af sager inden rimelig tid, jf. bl.a. Retsplejeloven § 96, stk. 2, Retsplejeloven § 718 a, stk. 1, Retsplejeloven § 843 a, stk. 1 og artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
• Vurdering: Rigsadvokaten fandt ingen perioder med inaktivitet af en sådan karakter, at myndighederne kunne anses for at have handlet ansvarspådragende. Sagen var omfangsrig med flere sigtede, og der blev løbende foretaget efterforskning. Klientens eget ønske om at vente med afhøring, indtil medsigtede var afhørt, bidrog til sagens tidsmæssige udstrækning. Anklagemyndighedens stillingtagen til tiltalespørgsmålet skete inden for rimelig tid.

Konklusion: Erstatningskravet blev ikke imødekommet, og der ydes ikke salær til advokaten.

Klageadgang: Afgørelsen er endelig, jf. Retsplejeloven § 1018 e, stk. 4. Klienten kan dog anmode retten om at tage stilling til erstatningskravet inden to måneder, jf. Retsplejeloven § 1018 f, stk. 1.