Nordea Pension: Afvisning af invalidepension efter trafikulykke

Klageren, der har en pensionsordning via sin arbejdsgiver med dækning ved tab af erhvervsevne, klager over Nordea Pensions afvisning af at anerkende et generelt erhvervsevnetab på 2/3 efter 1. maj 2005.

Baggrund

• Klageren, født i 1958, er uddannet murer, bygningskonstruktør og arkitekt.
• Den 24. maj 2004 var klageren udsat for en alvorlig trafikulykke, der resulterede i fraktur i C6/C7 og discusruptur med traumatisk prolaps mellem C6/C7.
• Han var sygemeldt indtil 8. november 2004, hvorefter han gradvist genoptog arbejdet med 12 timer ugentligt.
• Klageren kunne ikke fortsætte sit hidtidige arbejde som projektleder og blev opsagt med fratræden den 31. august 2006.
• I juni 2006 ansøgte han om præmiefritagelse og udbetaling ved tab af erhvervsevnen, da han var ansat på nedsat tid i virksomhedspraktik og fra 1. februar 2006 var overgået til fleksordning.

Parternes argumenter

• Klageren anførte, at hans reelle arbejdsniveau var omkring 25 % i forhold til før ulykken, selvom han arbejdede 18 timer ugentligt i fleksjobbet, og at hans generelle erhvervsevne derfor var nedsat med mindst 2/3.
• Selskabet afviste forsikringsdækning efter 1. maj 2005, da de ikke fandt det dokumenteret, at den generelle erhvervsevne var nedsat med mindst 2/3 efter dette tidspunkt, da klageren havde øget sin arbejdstid til 15 timer ugentligt.
• Selskabet anførte, at de ikke anvendte samme kriterier som kommunen ved vurderingen af den generelle erhvervsevne.
• Selskabet fastholdt, at vurderingen af erhvervsevnetabet udelukkende var baseret på den helbredsmæssige tilstand og ikke på økonomiske aspekter.

Dokumentation

• Speciallægeerklæring fra februar 2005 beskrev klagerens symptomer og tvivl om fortsat virke i nuværende erhverv.
• Kommunens journaler viste optrapning af arbejdstiden til 5 timer 3 dage ugentligt fra 15. april 2005 og en praktikaftale med 18 timer pr. uge fra 15. maj 2006.
• En erklæring fra arkitektfirmaet af 5. februar 2007 vurderede den ugentlige effektive arbejdstid til ca. 12 timer på grund af koncentrationsbesvær, træthed og nedsat bevægelighed.
• Arbejdsskadestyrelsens udtalelse af 7. juni 2007 vurderede klagerens erhvervsevnetab til 65 % og en méngrad på 60 %.

Ankenævnet bestemte, at Nordea Pension skal anerkende, at klageren har mistet mindst 2/3 af sin generelle erhvervsevne efter den 1. maj 2005. Som følge heraf skal selskabet give præmiefritagelse og udbetale invalidepension i overensstemmelse hermed.

Begrundelse for afgørelsen:

• Nævnet lagde til grund, at klageren var ansat i fleksjob 18 timer ugentligt med 2/3 løntilskud, og at den effektive ugentlige arbejdstid var 12 timer.
• Nævnet fremhævede, at selskabets forsikringsbetingelser angiver, at erhvervsevnetabet skal vurderes ud fra, hvad en person med lignende alder og uddannelse ville være i stand til at tjene. Erhvervsevnetabet er derfor ikke udelukkende en helbredsmæssig vurdering, men indkomstforholdene skal også tages i betragtning.
• Klageren oppebar 9.100 kr. månedligt uden løntilskud i fleksjobbet, og 27.295 kr. med tilskud.
• Nævnet fandt, at en samlet bedømmelse af klagerens arbejdsindsats i fleksjobbet og hans økonomiske forhold før og efter erhvervsevnenedsættelsen udgjorde det fornødne grundlag for at fastslå, at klagerens erhvervsevne var nedsat i dækningsberettigende grad.