Sag om afvisning af dækning for nedbrudt tag under ejerskifteforsikring

Klagerne havde en ejerskifteforsikring i Dansk Boligforsikring A/S og klagede over, at selskabet havde afvist dækning til udskiftning af et nedbrudt tag.

Sagens omstændigheder

Ejendommen er opført i 1971 og erhvervet af klagerne den 1. december 2004. En tilstandsrapport fra september 2004 noterede enkelte tagsten med afskalninger (K0). En Home SundhedsAttest vurderede tagbeklædningens restlevetid til over 20 år.

I juli 2006 anmeldte klagerne en skade, da de ved udskiftning af tagsten konstaterede, at mange tagsten smuldrede og faldt fra hinanden. Selskabet afviste dækning med henvisning til, at en ældre tagkonstruktion ikke er en skade i forsikringsbetingelsernes forstand, men blot er udsat for tidens tand. Selskabet henviste også til anmærkningerne i tilstandsrapporten.

Klagerne argumenterede, at karakteren K0 i tilstandsrapporten, sammenholdt med Home's SundhedsAttest, ikke korrekt advarede mod tagets reelle tilstand.

Efter en besigtigelse fastholdt selskabet afvisningen, idet de anførte, at afskalninger på teglsten med tiden er almindeligt, især på nordsiden af ejendomme. Selskabet mente, at det ikke var godtgjort, at der var en skade til stede på overtagelsestidspunktet, der afveg væsentligt fra lignende tagkonstruktioner fra 1970.

En arkitekt vurderede i april 2007, at de synlige skader og afskalninger ikke var til stede ved huseftersynet i 2004, og at de noterede skader var forventelige småskader uden betydning for tagets funktion. En skønserklæring fra Ankenævnet for Huseftersyn konkluderede, at tilstandsrapporten var retvisende på besigtigelsestidspunktet.

Parternes argumenter

Klagerne anførte, at tagstenene var under alvorlig nedbrydning, og at hverken sælgerne, den bygningssagkyndige eller køberne kunne forudse, at tagstenene efter godt 30 år pludselig ville begynde at skalle så alvorligt af.

Selskabet fastholdt, at der ikke forelå en skade, idet der ikke var konstateret forhold, som nedsatte bygningens brugbarhed/funktion nævneværdigt i forhold til tilsvarende intakte bygninger af samme alder. Selskabet mente endvidere, at afskallinger alene var udtryk for almindeligt slid og ælde, og at det ikke var dokumenteret, at forholdet var til stede ved overtagelsen.

Ankenævnet fandt, at tagstenene var behæftet med en skjult fejl, der medførte smuldring i et omfang, der udgjorde en skade i henhold til forsikringsbetingelserne. Nævnet vurderede, at selskabet, henset til tagstenenes alder og miljø, skulle dække 30 % af udgifterne til udskiftning af tagstenene. Udgifterne til afstandslister og ændring af tagrender blev ikke anset for at være selskabets ansvar.

Herefter bestemte nævnet, at Dansk Boligforsikring A/S skulle anerkende, at forholdene ved tagstenene udgjorde en skade, og skulle dække 30 % af udgifterne til udskiftning af tagstenene, mens udgifterne til afstandslister og ændring af tagrender ikke var omfattet.